23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Brugsvandsinstallationer

I alt DKK 4.290 ekskl. moms
Periode(r)
9. oktober 2024 9. oktober 2024

Varmtvandsanlæg i bygninger er i fokus på dette kursus. Vi dækker emner som dimensionering, legionellaproblematikker, fjernvarme og varmepumper. Faldende vandforbrug kombineret med store og omfattende installationer medfører ofte energitab, ringe afkøling og risiko for bakterievækst.

(Dette er et af fire kurser i Varmemester-uddannelsen, der giver dig mulighed for at specialisere dig inden for varmeområdet med fokus på lavt energiforbrug, god afkøling, indkøb og brug af automatik samt korrekt drift af varmtvandsanlæg. De øvrige kurser i uddannelsen omhandler CTS-anlæg - i teori og praksis, Varmeanlæg og installationer samt Dynamisk indregulering af installationer.)

Kurset guider dig igennem alle aspekter vedrørende afkøling, energiforbrug, optimering og minimering af bakterievækst som eksempelvis Legionella.

Kurset henvender sig til personer, der arbejder med varme-, ventilations- og brugsvandsinstallationer, herunder varmemestre, bygningsinspektører og bygningsmedarbejdere i tekniske forvaltninger med ansvar for varmtvandssystemer i offentlige institutioner (plejehjem, skoler, svømme- og idrætshaller). Det er også relevant for VVS-installatører, projekterende og udstyrsleverandører. Der kræves ikke særlige matematiske færdigheder.

Underviser er Kristian Kærsgaard Hansen, ingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Han har over 10 års erfaring med rådgivning og projektering inden for varmeanlæg, brugsvandsanlæg og energiforbrug i bygninger samt lang erfaring som kursusleder.

Du opnår:

  • Grundlag for forståelse af opbygning af varmtvandssystemer
  • Værktøjer til dimensionering af rør og ventiler
  • Viden om valg af beholder og veksler ud fra belastningsprofil
  • Korrekt dimensionering af ventiler og regulering
  • Kendskab til materialer og systemer til funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet.
     
     
Teknologisk Institut - Energi og Klima
Gregersensvej
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Kristian Kærsgaard Hansen
Civilingeniør
+45 72202462 kristian.k.hansen@teknologisk.dk

Undervisningsadresse

Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Danmark

Send til en kollega

0.083