Regnvand til tøjvask og toiletskyl
I alt DKK 4.590 ekskl. moms
Lær at bruge regnvand sikkert og effektivt
Vil du have styr på de nyeste regler og bedste praksis for installation og brug af regnvandsanlæg? På dette kursus får du både teoretisk indsigt og praktisk viden om korrekt planlægning og installation af regnvandsanlæg til tøjvask og toiletskyl – i overensstemmelse med den opdaterede Rørcenter Anvisning 003.
Hvorfor deltage?
Kurset giver dig en grundig introduktion til reglerne i bygningsreglementet og drikkevandsbekendtgørelsen samt en opdatering på de vigtigste ændringer i den reviderede anvisning. Du lærer også, hvordan du sikrer, at anlæggene udføres korrekt for at undgå risikoen for forurening af vandforsyningen. Derudover bliver konkrete case-eksempler gennemgået, så du kan se principperne i praksis.
Hvem er kurset for?
Kurset er ideelt for rådgivere inden for VVS, VVS-installatører samt medarbejdere i tekniske forvaltninger og forsyningsselskaber, der ønsker en opdateret forståelse af regnvandsanlæg og deres anvendelse.
Underviseren
Leon Buhl, ingeniør på Teknologisk Institut, har over 25 års erfaring inden for VVS og installationer. Med sin ekspertise og praktiske tilgang guider han dig igennem alle aspekter af regnvandsanlæg og sikrer, at du får konkrete værktøjer, du kan bruge i dit daglige arbejde.
Dit udbytte
Nyeste viden om korrekt installation og service af regnvandsanlæg.
Overblik over gældende regler og krav.
Inspiration fra virkelige cases og praktiske løsninger.
Deltag i en kursusdag, der gør dig i stand til at planlægge og installere regnvandsanlæg på en sikker og effektiv måde!