Køleanlæg og varmepumper
I alt DKK 13.000 ekskl. moms
Dette kursus giver et indblik i, hvordan et køle- og varmepumpeanlæg fungerer, fokuspunkter i forbindelse med projektering og idriftsætning af anlæg.
Et Danvak-kursus udviklet af specialister, der holder dig opdateret på den seneste viden om indeklima og HVAC-installationer. Få adgang til unikt netværk - meld dig ind i VVS Teknisk Forening og deltag i kurset til medlemspris.
Køle- og varmepumpeanlæg er en stor del af de udfordringer, som bygge-, industri- og fjernvarmesektoren møder i forbindelse med den grønne omstilling i forhold til vedvarende energi. Emner relateret til køle- og varmepumper, der blandt andet bliver gennemgået på kurset:
- Funktionen af køle- og varmepumpeanlæg
- Kølemiddelproblematikken i forhold til valg til forskellige opgaver for anlæggene
- Lovgivningen er omfattende – både danske og EU reguleringer er gældende
- Hvad er vigtigt i forhold til udbudsmateriale
Formål med kurset
Dette kursus giver et indblik i, hvordan et køle- og varmepumpeanlæg fungerer, fokuspunkter i forbindelse med projektering og idriftsættelse af anlæg.
Udbytte af kurset
Efter deltagelse på kurset har den enkelte deltager fået et indblik i, hvordan et køle- og varmepumpeanlæg fungerer. Hvilken lovgivning der er gældende for området, hvordan et anlæg reguleres, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med regulering og optimering af køleanlæg. Desuden vil man få et indblik i, hvad der skal være fokus på ved projektering.
Målgruppe
Ingeniører, installatører, teknikere, slutbrugere og driftsansvarlige.