Vi søger Værkfører
Har du en solid baggrund inden for produktion og stålindustrien? Har du gode lederegenskaber og evnen til at drive et team på 10 mand mod succes? Så er du måske den værkfører, vi leder efter! Som værkfører får du en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens og hvor dine arbejdsopgaver kan variere fra at give en hånd med i produktionen, udvikle tegningsmateriale og til at udregne tilbud.
Du bliver bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne et sted, hvor der er en kultur med fokus på sammenhold og godt
samarbejde. Du kommer til at være smedemesters højre hånd, og I vil i tæt samarbejde stå for produktionsplanlægningen samt produktionstegninger. Derudover vil dine arbejdsområder være inden for CE-mærkning, kalkulation, kvalitetssikring/-styring
og tilbuds- og ordrestyring.
OM OS
Vi er en veletableret produktionsvirksomhed, der specialiserer os i fremstilling af kvalitetsstålprodukter af forskellig art – alt inden for bygningsstål, trapper, gelændere, altaner og meget andet. Vores virksomhed er kendetegnet ved høj præcision, pålidelighed og et fokus på innovation og udvikling.
Vores værksted ligger i Mørke kun ca. 30 min. kørsel fra Aarhus og Randers, og vi beskæftiger 10 smede og metalarbejdere.
CT Stål er CE-certificeret i overensstemmelse med EN 1090-1, og kan derfor udføre alle opgaver til og med udførelsesklasse 3 (EXC 3).
VI TILBYDER
- Løn efter kvalifikationer
- Muligheder for faglig udvikling (kurser/efteruddannelse)
- Gode kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
- Frihed under ansvar
KVALIFIKATIONER
- Erfaren bruger af Autodesk Inventor og AutoCAD
- Håndværksmæssig baggrund som smed
- Gerne 10 års erhvervserfaring
- Erfaring med udregning af tilbud
PERSONLIGE EGENSKABER
- Kvalitetsbevidst og omhyggelig
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Positiv, engageret og udadvendt
- Kan tage fat, der hvor du kan se det er nødvendigt
Læs mere på ctstål.dk