23948sdkhjf
Del siden
Job

Servicekoordinator til vores kundeservice-team

Vores kundeservice-team skal sikre høj kundetilfredshed og en effektiv afvikling af vores opgaver. Vi har et team af 8 egne og tilknyttede serviceteknikere, og opgaven består i at koordinere indsatser og planlægge opgaver, med målet at opnå høj kundeservice og god

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Vi lægger stor vægt på din personlighed, som gør at vi har brug for en ægte ildsjæl, der sætter kundeservice i højsædet. Det er vigtigt, at du kan have mange bolde i luften, lave både brandslukning og fremadrettede aktiviteter, samt at du sætter en ære i veludført arbejde. For at få succes i jobbet, skal du have god menneskelig empati samt gode samarbejds- og kommunikationsevner tillige med en købmandsmæssig forståelse. 

Du motiveres af at give vores kunder en god oplevelse, så de kommer igen og gerne tager nye kunder med. Det indebærer blandt andet, at du tager medansvar for kundens udfordringer, kommunikere tydeligt og rettidigt, sætter retning, skaber fremdrift, og kommer i mål med opgaverne – også selvom disse ikke altid ligger lige til højrebenet.

Jobbet:

  • Frontlinie på indkommende kunde henvendelser i service via telefon og e-mail
  • Planlægning af serviceopgaver og sikre gennemførelse og afslutning heraf
  • Koordinering af det samlede team af egne og eksterne teknikere (p.t. 8 egne teknikere)
  • Tilbudsgivning og salg af serviceopgaver
  • Sikre god kundeservice og ressourceudnyttelse

Kvalifikationer:

  • Kundeorienteret og serviceminded holdning
  • God til at kommunikere både i tale og skrift
  • Kendskab til tekniske eller industrielle produkter (gerne branche fag-kendskab)
  • God struktur i arbejdet og overblik over flere sager på én gang
  • Punktlig og ansvarlig med overholdelse af aftaler og deadlines
  • Sprogkundskaber – dansk og engelsk i skrift og tale
  • God PC brugererfaring. (Vi anvender Microsoft Dynamics Field Service, Outlook samt Rackbeat/E-conomic ERP). 
  • Højt energi-niveau, self-drive og lysten til at levere gode præstationer
  • God team-player
  • Tilgang til at løse opgaverne analytisk, struktureret og målrettet

Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling med arbejdsplads i Gjellerup ved Herning
  • Et spændende, varierende og ansvarsfuldt job med en bred kontaktflade
  • Et dynamisk, positivt og kundeorienteret arbejdsmiljø i en flad og teambaseret organisationsstruktur med gode kollegaer
  • God oplæring og opbakning fra et stærkt team af dygtige kolleger
  • Gode og velordnede ansættelsesforhold i en solid virksomhed i vækst

Hos LINDLARSEN leverer vi produktionsoptimering, der gavner bundlinjen hos vores kunder. Solide kompetencer og løsninger bestående af maskiner, service, reservedele og forbrugsvarer – primært til den træ-, alu- og plastbearbejdende industri og som er baseret på mange års erfaring i branchen. Vi samarbejder med internationalt førende maskinproducenter og vores team består nu af 32 dygtige kollegaer, samt et netværk af fast tilknyttede samarbejdspartnere. Vi har hjemme i Herning, men opererer landsdækkende inden for alle områder. Se mere om os på www.lindlarsen.com.

LINDLARSEN A/S
Virkelyst 28, Gjellerup
7400 Herning
Danmark

Sådan ansøger du

Har du lyst til ovenstående udfordringer, så send snarest din ansøgning til COO Allan Holm på ah@lindlarsen.com, der ligeledes for relevante spørgsmål om stillingen kan kontaktes på tlf. 4245 0815

Der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger behandles løbende som de kommer ind og vi ansætter når vi har fundet det gode match. Tiltrædelse kan ske hurtigt. 

Søg job

Send til en kollega

0.032