23948sdkhjf
Del siden
Job

Afdelingsleder til Process Engineering i Glostrup

Er du en erfaren leder med en passion for vækst og udvikling? Har du lyst til at stå i spidsen for en afdeling i vækst, hvor du kan præge både teamets udvikling og virksomhedens fremtid? Så har vi en spændende mulighed for dig lige her!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Glostrup Kommune

Som afdelingsleder for Process Engineering i Glostrup får du ansvaret for at lede og videreudvikle afdelingen, der består af et dygtigt team af 6 specialister. Afdelingen arbejder med rådgivning og tekniske løsninger til kunder inden for procesindustrien i en række brancher, herunder industri, pharma og energi & renewables. Du vil få en central rolle i at drive afdelingens vækst og sikre, at vi leverer rådgivning og løsninger af højeste kvalitet.

I takt med, at Process Engineering A/S har ambitiøse vækstmål, bliver det din primære opgave at støtte op om denne vækst gennem ledelse af afdelingen, pleje og udvikling af kunderelationer samt opbygning af nye forretningsmuligheder. Du får ansvar for afdelingens budget og skal sikre, at ressourcerne anvendes optimalt, samtidig med, at du skaber et motiverende og udviklende arbejdsmiljø for dine medarbejdere. Du trækker ligeledes på dit store netværk i ansættelsen af nye kolleger i fremtiden. 

Som en del af ledergruppen vil du have direkte indflydelse på virksomhedens overordnede retning og vækststrategi. Dette er en unik mulighed for at blive en central leder i en dynamisk og ambitiøs virksomhed, der er på vej mod nye højder.

Ingeniør med forretningsforståelse
Er du maskiningeniør eller har du en lignende akademisk baggrund? Har du 10+ års erfaring som teknisk projektleder eller procesingeniør, og har du allerede haft lederansvar? Så er du den, vi søger!

Du har en grundlæggende forståelse for procesindustrien, og har erfaring med salg og kundekontakt. 

Som leder går du foran og inspirerer dit team. Du har en stærk forretningsforståelse, og du motiveres af at vækste og udvikle afdelingen. Du har et skarpt overblik, arbejder selvstændigt og tager proaktivt ansvar for opgaverne. Med dit strategiske mindset udvikler du afdelingen i Glostrup, samtidig med at du ser muligheder for samarbejde og vækst på tværs af Process Engineering A/S.

Process Engineering – Vi skaber fremtidens procesudstyr
Process Engineering er en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder inden for design, udvikling og implementering af procesudstyr. Vi er omkring 100 dygtige medarbejdere, fordelt på 6 afdelinger i Danmark samt to i Holland og en Norge.

Hos os er det vores medarbejdere, der er nøglen til succes. Det er dem, der gør Process Engineering til en fantastisk arbejdsplads. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe et inspirerende og positivt arbejdsmiljø. Vi er stolte af at være blevet certificeret som en god arbejdsplads af Great Place to Work – og vi har fået den anerkendelse hele fire gange.

Læs mere om os her: https://proeng.dk/om-os/

Hvad tilbyder vi dig?
Hos os får du en attraktiv pakke af personalegoder, der understøtter både dit professionelle og private liv. Vi tilbyder en pensionsordning, sundhedsforsikring, og feriefridage, så du kan holde balancen mellem arbejde og fritid. Derudover arrangerer vi ”PE-fester”, hvor også din familie er velkommen, samt rabatordninger og en kantineordning, der gør hverdagen lettere og sundere. Du får også adgang til en aktiv personaleforening og mulighed for at få stillet en firmabil til rådighed. 

Kontakt og ansøgning
Har vi fanget din interesse, så ansøg med CV og diverse papirer hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har rette match, som kunne være dig. CV og ansøgning uploades her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores samarbejdspartner Nadja Fuglsang fra Optimum HR på nadja@optimumhr.dk eller 31316797. 

Rollen er med opstart hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934

Kontaktperson

EBK
Esben Bjerg Karstoft
HR Manager
+45 28302825 ebk@proeng.dk

Arbejdssted

Process Engineering A/S
Paul Bergsøes Vej 20A
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

CV og ansøgning uploades til Optimum HR via linket.

Søg job

Send til en kollega

0.047