Intern salgstekniker søges
Til vores interne salgsteam søger vi en salgstekniker til teknisk salg af fjernvarmestationer, som har interesse for teknik og flair for salg
Har du interesse i teknik og flair for salg?
Til vores interne salgsafdeling i Sunds ved Herning søger vi en salgstekniker til teknisk salg af fjernvarmestationer, som kan yde vores kunder en god support. Du bliver del af et erfarent team, hvor tonen er uformel, og hvor selvstændighed og ansvar går hånd i hånd i hverdagen.
Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver:
· Teknisk salg til grossister, VVS-installatører, varmeværker og ingeniører
· Tilbudsgivning, dimensionering og gennemførelse af projekter
· Vejledning og produktrådgivning
· Support til eksterne sælgere
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en specialiseret produktionsvirksomhed med et bredt produktsortiment og en flad organisationsstruktur.
For at sikre dig den bedst mulige start i dit nye job bliver du modtaget med et skræddersyet introduktionsprogram.
Læs mere om jobbet her: https://termix.dk/job/