Servicetekniker til sjælland søges
Brænder du for at give branchens bedste serviceoplevelse, og har du altid øje for den tekniske detalje?
Granzow A/S søger en servicetekniker til trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr og vakuumpumper der vil være selvkørende efter en grundig oplæring. Samtidig skal du kunne lide at være ude hos kunderne og gøre en forskel.
Du bliver en del af vores serviceafdeling, hvor der i alt er 11 servicetekniker og værkstedsteknikere fordelt på Sjælland, Jylland & Fyn.
Jobbet består i at udføre service, montage, forebyggende vedligehold, fejlfinding, reparationer samt opstart og indkøring af kompressorer, køletørrer, adsorptionstørrer, vakuumpumper. Samt deltage i vagtordningen. Samtidig skal du have elektrisk flair og interesse for PLC styring.
Du har muligvis en uddannelse som automekaniker, industritekniker, entreprenørmekaniker eller anden relevant uddannelse, som gør du via vores oplæring kan passe ind i jobbet som servicetekniker. Kører du i dag som servicetekniker vil det være at fortrække.
Du skal aktivt bidrage med at tilføre Granzow A/S nye arbejdsopgaver i After Market Sales – af service, reservedele, mindre kompressorer hos såvel bestående, som nye kunder. Arbejdet påbegyndes hovedsagligt fra privat bopæl samt Granzow ́s domicil, og afsluttes på den mest hensigtsmæssige mådeHvis der opstår ”ledige” timer sidst på dagen, skal disse benyttes til aktivt at få nye eftermarkedsopgaver samt være ”stand-by” på servicebilen.
Opgaver som servicetekniker
- Service på trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr, vakuumpumper, m.v.
- Fejlfinding, reparation, udskiftning og ombytning af trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr, vakuumpumper, m.v.
- Opstart og indregulering af nye tryklufts- og vakuumanlæg
- Montage af nye anlæg
- Aktivt bidrage med After Market Sales
- Forefaldne service- og reparationsopgaver
- Rapportering af servicerapporter og dagsrapporter efter hver afsluttet opgave
- Deltage i vagtordningen hver 4 uge
- Ad-hoc opgaver.
Som servicetekniker har du ansvaret for:
- At vedligeholde og udvikle virksomhedens kundegrundlag for service- og reparationsopgaver
- At opretholde og sikre en dynamisk og effektiv indsats med information og kommunikation til sælgere, omkring lokaliseret potentiale for nye anlæg samt udstyr til såvel eksisterende som nye kunder.
- At yde en målrettet indsats over for nuværende og potentielle kunder.
- At fejlfinde og udskifte reservedele.
- At opstarte og igangsætte nye anlæg hos kunder.
- At eget lager i servicebil altid er ajourført uden mangler i relation til udleverede varer og reservedele.
- At udføre service og vedligeholdelse iht. leverandørers anvisninger
Ovenstående i et tæt samarbejde med salgskolleger, servicechef og øvrige i organisationen.
Som person er du:
- Er du selvstændig, udadvendt og markedsorienteret.
- Er du en teamplayer med en positiv tankegang.
- Er du struktureret og har sans for kvalitet.
- Taler og skriver du dansk, ligesom du kan begå dig på engelsk, da manualer og leverandørkurser foregår på engelsk.
Du tilbydes:
- Et afvekslende job med alsidige løsningsopgaver hos mange forskellige spændende kunder
- Sparring med dygtige kollegaer i organisationen.
- Frihed under ansvar og personlig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer og pensionsordning med Health Care.
Ansøg her:
https://granzow.dk/om-os/servicetekniker-til-distrikt-sjaelland-soeges
Læs mere om Granzow A/S:
https://granzow.dk/om-os
Granzow A/S er en af Danmarks førende leverandører af udstyr og service til trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter. En effektiv samarbejdspartner fra projektering til installation, efterprøvning og efterfølgende service.