El-ingeniør
Er du El-ingeniør med god teknisk forståelse og et ønske om at arbejde i den rådgivende ingeniørverden? Vil du have en nøglerolle i udviklingen af vores El-område og synes du det er spændende at arbejde på procesfokuserede projekter? Så er det dig, vi søger til vores Aalborg kontor!
Vi søger en El-ingeniør, som brænder for at arbejde indenfor procesindustrien. Vi har som virksomhed et strategisk ønske om at styrke vores kvalifikationer inden for el-området, og du vil få en nøglerolle i denne udvikling.
Du tilbydes et spændende og udfordrende job med stor grad af selvstændighed, i en rådgivende ingeniørvirksomhed med en flad organisationsstruktur. Du bliver en del af en sund kultur og et professionelt fagmiljø, hvor der er fokus på projektering af el-tekniske installationer, vidensdeling og det tætte samarbejde.
Hos os får du stor medbestemmelse, en varieret hverdag og løser spændende opgaver i tæt samarbejde med kolleger og kunder.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Arbejde med varierende el-projekteringsopgaver indenfor procesindustrien.
- Design og udvikling af nye el- & automationsanlæg.
- Udarbejde el-teknisk dokumentation, IO lister og testplaner.
- Bidrage til den faglige udvikling og vidensdeling.
- El-teknisk projektledelse fra idé til implementering.
Da vi rådgiver på mange forskelligartede projekter og kunder inden for Energy & Renewables, Food & Biotech og Industri, har vi mulighed for at tilpasse stillingen til dine kompetencer og interesser.
Dygtig El-ingeniør med mod på nye udfordringer
Den ideelle kandidat har en baggrund som El Ingeniør og har minimum et par års relevant erfaring. Du besidder en grundlæggende teoretisk og praktisk forståelse af el-teknik og automation, kombineret med erfaring inden for dimensionering og beregning af komponenter. Det er en fordel men ikke et krav, hvis man har været projekt- og/eller designansvarlige inden for el i tværfaglige projekter.
Det vigtigste er at du har grundlæggende erfaring og forståelse for området og et ønske om at bidrage til vores fortsatte vækst.
Som person er du engageret, detaljeorienteret og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar, men trives også i et team, hvor fælles indsats skaber resultater. Vi søger dig, der værdsætter en varieret og udfordrende hverdag og som har en god kombination af teoretiske og praktiske færdigheder. Du har en evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og sætter pris på variation i arbejdsopgaver – både store og små. Det skræmmer dig heller ikke at træde uden for dit fagområde, når opgaven kræver det.
Skal vi udvikle os sammen?
Hvis det lyder som en udfordring for dig, ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning. Ansøgningen sendes til hr@proeng.dk, med ”Aal2464” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende og rekrutteringen lukkes når vi har fundet den rette person. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Lotte Strange Kjær, på tlf. 2611 9887.
Process Engineering A/S
Process Engineering er en af landets førende rådgivende ingeniørvirksomheder inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Vi mestrer alt inden for rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer på højeste niveau.
Med en stærk skandinavisk tilstedeværelse har Process Engineering ca. 100 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Danmark samt afdelinger i Norge og Holland. Virksomheden har eksisteret i 25 år, er femdobbelt Gazelle-virksomhed og blev i 2024 endnu en gang certificeret som ”Great Place to Work” – igen med en høj score.
Som medarbejder bliver du en del af en stærk kultur, hvor trivsel er i fokus. Vi ser vores medarbejdere som vores vigtigste ressource og prioriterer derfor løbende opkvalificering samt en sund work-life balance. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og gode vilkår der bla. Omfatter fleksibel pensionsordning, sundhedssikring, flex tid, 5 årlige feriefridag og betalt fri den 24. og 31. december.