23948sdkhjf

Danskerne øger deres forbrug

Danmark er inde i et økonomisk opsving. Indkomsterne er steget, og forbruget er steget i takt hermed. Dette har positive konsekvenser for virksomhederne, der generelt oplever stigende ordretilgang. Men hvad bruger danskerne egentlig deres penge på?

Hvad bruger vi penge på?
Under økonomiske opgangstider bruger danskerne flere penge på fornøjelser. Der bliver pt. brugt flest penge på beklædning, restaurantbesøg, fritid, biler og fødevarer. Under posten fritid hører fx rejser, som danskerne i stigende grad bruger penge på. Dette er både rejser indenrigs, i Europa og ude i den store verden. Det er fx blevet populært med rejser til Sri Lanka og andre asiatiske lande, hvor leveomkostningerne er lave, og danskerne herved kan bruge flere penge på fornøjelser og shopping. Posten for indenrigsrejser er også steget markant de sidste år, ligesom overnatninger på hoteller i Danmark er steget.  

Grunden til at danskerne bruger flere penge på fødevarer, skyldes at der i stigende grad satses på gode råvarer og økologi, som er varer, der er dyrere end de konventionelle produkter.

Virksomhederne nyder godt at det øgede forbrug
Når forbruget stiger, høster virksomhederne gevinsten. Mange virksomheder oplever i dag så stor ordretilgang, at de må afvise ordrer. Dette sker især blandt håndværksfirmaer der kan have kapacitetsproblemer. Også andre virksomheder kan have svært ved at følge med den øgede produktion. Regeringen er opmærksom på dette, og indfører tiltag, der skal opruste virksomhederne til fremtiden. Lige nu kan virksomhederne blot nyde, at de har rigeligt at lave, men de må være på vagt i forhold til at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.

Langsigtede konsekvenser ved det øgede forbrug
Nu og her er det øgede forbrug en positiv ting for dansk økonomi, der oplever vækst. BNP stiger, og virksomhederne jubler. Det er dog værd at bemærke, at selvom indkomsterne er steget, og forbruget er steget, så er forbruget alligevel ikke steget helt så meget som indkomsterne. Inden finanskrisen da der var tilsvarende opsving, brugte danskerne i gennemsnit 108 kr. for hver 100 kr. de tjente. De brugte altså mere end de tjente. I dag er tallet 95 kr. for hver 100 kr. Dette betyder, at danskerne sparer op. Dette kan være en naturlig reaktion på den finanskrise, der ikke ligger så langt tilbage. Folk opruster til dårligere tider.

Problemerne opstår, hvis danskerne lige pludselig begynder at spare mindre op, og væksten stiger mere end forventet. Dette kan føre til en overophedning af økonomien, fordi virksomhederne kan have svært ved at skaffe arbejdskraft. På denne baggrund har virksomhederne en opgave i at satse på deres rekruttering og sørge for at tiltrække tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes forventes det at den Europæiske Centralbank vil fortsætte med at føre en lempelig pengepolitik, hvilket stiller krav til den danske regering i forhold til at stramme finanspolitikken i Danmark og dermed hæve skatter og afgifter for at holde forbruget nede i et fornuftigt niveau.

 

Send til en kollega

0.047