Find billig catering til dit næste selskab
Og ikke uden grund – det er en skøn måde at sørge for lækker mad til gæsterne på uden selv at koge over af stress. Det største benspænd ved at bestille mad udefra er selvsagt økonomi. Det koster ofte mere end at lave det selv – ikke mindst, fordi der er en servicetakst. Men kigger man på, hvor mange timer man kan spare, og hvor mange ingredienser man slipper for at handle, så er det faktisk ofte ikke så galt. Alt efter behov er det ofte muligt at finde en fornuftig løsning relativt smertefrit.
Faktisk kan man ved nogle leverandører finde en kuvertpris på under 200 kr. Hooked, som arbejder med friske råvarer fra havet og ligger i København, har for eksempel tre kuverter til mellem 120 og 200 kr. Bestiller man sidstnævnte får man både Tempura rejer med chipotle og sesam, grøn salat og hummerruller. Det er billig catering!
Flere udbydere i konkurrence
Selvom catering har været på markedet i Danmark i nogle år, så er antallet af udbydere steget meget den seneste tid. Det er klart, når efterspørgslen er så stor. Både private personer og virksomheder bestiller catering til små som store events. Flere og flere har fået øjnene op for fordelene ved at få levering udefra. Det gør, at flere udbydere selvfølgelig ligger i konkurrence med hinanden, hvilket presser priserne ned.
For kunderne er det en god ting. På den måde er catering gået fra at være noget måske mere eksklusivt, til noget flere og flere har råd til. Ofte vil det også løbe op, hvis man selv skal lave al maden til eksempelvis 70 gæster. Det koster både tid og kræfter og penge på én gang. I dag er billig catering mere udbredt i forskellige dele af landet.
Pakkeløsninger sænker prisen
Det kan altid betale sig at bestille mere ved samme leverandør. Bestiller du til mange mennesker og flere retter, så vil prisen for den enkelte ret falde proportionalt. Det vil sige, at du får mere for pengene – og det samme gør leverandøren. For dem kan det ikke betale sig at lave retter til to mennesker, men hvis det er 100 mennesker, kan de pludselig tjene meget mere ved at spare tid ved den enkelte anretning.
Det er en af grundene til, at catering er oplagt, hvis man skal holde selskab for mange mennesker. Det kunne være til et bryllup, en konfirmation, studenterfest eller julefrokost.
Billig catering for både virksomheder og private
For både virksomheder og private kan det gøre en væsentlig forskel at finde en billig leverandør af catering til festen. Det kan lette budgettet, hvis man pludselig skal bruge 2000 kr. mindre, end man havde forudset. Researcher man lidt på forhånd, er man hjulpet godt på vej. Det kan også betale sig at ringe til cateringfirmaet og høre nærmere om betingelserne.
For nogle er prisen altafgørende. For andre har de nogle standardkrav til produkterne, som gør, at de ikke kan gå med den laveste pris. Det er op til hver enkelt kunde at vurdere sit behov, så kvalitet og pris matcher i sidste ende.