23948sdkhjf

Aftale skal få brint til at flyde fra Danmark til Tyskland

Den danske og tyske klimaminister har fredag underskrevet en deklaration om en ny brintrørledning

Danmark og Tyskland vil arbejde for at etablere en rørledning til brint mellem Danmark og Tyskland.

Målet er, at den skal være færdig i 2028.

Den danske klimaminister Lars Aagaard (M) og den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck holder pressemøde fredag morgen, hvor de netop har underskrevet en deklaration.

- En stor tak til Tyskland, når det handler om klimaet og energispørgsmål.

- Vi har samme interesser på så mange områder. I dag tager vi det et skridt videre, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på pressemødet.

Der er tale om en nedgravet brintrørledning, der kan føre brint fra det vestlige Jylland til det nordlige Tyskland.

Formålet med deklarationen, som de to ministre har underskrevet, er at få afklaret rammerne omkring ledningen, og hvem der skal drive den.

Det dansk-tyske samarbejde om en brintrørledning skal ses i sammenhæng med den brede aftale om Power-to-X, som Folketinget indgik i marts sidste år.

Brinten kan bruges direkte i for eksempel lastbiler, færger eller industrien.

Med aftalen fra marts sigter Danmark mod at opbygge en elektrolyse-kapacitet på fire til seks gigawatt frem mod 2030.

Tyskland bruger i dag store mængder brint i industrien. Landet har derfor på sigt behov for at skifte fra brint lavet af fossil naturgas til brint lavet vind og sol.

I Danmark er der stadig begrænset efterspørgsel på brint.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093