23948sdkhjf

Obton vil opkøbe tyske batteriparker for milliarder

Det danske energiselskab Obton lancerer endnu en fond, Obton Scale.

Her kan danske investorer blive en del af et investeringskoncept, hvor indtjeningen kommer fra lagring af energi i store batteriparker.

Lanceringen af fonden kommer kun fem måneder efter lanceringen af Obtons første batterifond, Obton Dynamic, som blev fuldtegnet i begyndelsen af marts 2023.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

CEO i Obton, Anders Marcus, forklarer, at den nye fond bliver lanceret, fordi det allerede få måneder inde i den første fonds levetid har vist sig at tegne meget lovende for afkastet. Ambitionen er, at den nye fond samlet skal opkøbe primært tyske batteriparker for 1,2 mia. kr.

- De første erfaringer fra tyske batteriparker viser, at det er en god forretning. Bruttoavancen fra de første to måneders drift i vores første fond ligger samlet set 8 pct. over budget. Så performance ser lovende ud, siger Anders Marcus og tilføjer: 

- Samlet set er vi meget tilfredse med, at vi så hurtigt har fået valideret Battery Storage som en solid investeringscase. Ud fra de realiserede tal kan vi konstatere, at forretningsmodellen hænger sammen, og derfor er vi heller ikke i tvivl om, at der både nu og i fremtiden ligger et stort investeringspotentiale i Battery Storage.

Fakta om Obton Scale

  • Fonden kommer til at eje flere batteriparker - primært tyske
  • Investorer kan se frem til et forventet gns. årligt afkast på 9,5% (IRR)
  • Målet er at frasælge fonden efter 6-7 års drift
  • Der skal indsamles 300 mio. kr. i egenkapital til fonden
  • Minimumsinvesteringen er på 1 mio. kr. for at blive investor i fonden

Kilde: Obton

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063