23948sdkhjf

Udviklingschef konstitueres som administrerende direktør i Fjernvarme Fyn

Udviklingschef hos Fjernvarme Fyn, Kim Winther, er blevet konstitueret som midlertidig administrerende direktør hos Fjernvarme Fyn. Kim skal i samarbejde med Chefgruppen sikre virksomhedens daglige drift.

Konstitueringen sker, da det endnu er uafklaret, hvornår administrerende direktør Jan Strømvig er klar til at vende tilbage fra sin sygemelding, skriver Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse. 

- I den kommende tid vil der blandt andet være fokus på sagen om sociale klausuler og på den redegørelse, som nu bliver udarbejdet. Når der forelægger nyt, vil Fjernvarme Fyn orientere offentligheden. Indtil da har virksomheden ikke yderligere kommentarer, skriver virksomheden i pressemeddelelsen.

Konstitueringen får ikke betydning får Fjernvarme Fyns mange kunder eller for virksomhedens mange øvrige opgaver og projekter med at skabe fremtidens fjernvarme.

Sygemelding efter kritik

Jan Strømvig blev sygemeldt i starten af april 2023. 

Det skete efter en periode med hård kritik, da Fyens.dk og TV2 Fyn havde afdækket, at byggeriet af Fjernvarme Fyns nye biomasseanlæg har været ramt af flere sager om social dumping. Blandt andet er det kommet frem at Fjernvarme Fyn har anvendt sine egne sociale klausuler fremfor klausulerne fra Odense Kommune, der ejer 97 procent af Fjernvarme Fyn.

Hvad årsagen til Jan Strømvigs sygemelding vides dog ikke. 

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11