23948sdkhjf

Vindmølleindustrien samler 10.000 deltagere på konference i København

Vindmølleindustrien forventer stærk vækst, men den er udfordret af stigende priser på råvarer, langsommelige politiske beslutninger og et hårdt prispres.

Fra 25. til 27. april vil mere end 10.000 erhvervsfolk, politikere og andre aktører drøfte branchens situation på verdens største konference om vindenergi, der finder sted i København.

- Vindmølleindustrien har produkter på hylden, som kan være med til at løse både klimakrisen, forsyningskrisen og energikrisen. Men alle står lige nu og tripper på stedet. Vi skal have skubbet bevægelsen mod en grønnere og mere sikker fremtid i gang. Og det er nu, siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.

Konferencen er arrangeret af den europæiske vindorganisation WindEurope med Green Power Denmark som lokal vært. Der vil være over 250 oplægsholdere og næsten 500 udstillende virksomheder i Bella Center i de tre dage.

- Der kommer naturligvis fokus på branchens udfordringer, som ikke mindst er, at prisen på råstoffer stiger samtidig med, at der er et hårdt pres for få prisen på vindenergi ned. Men Bella Center er også stedet, hvor man ved selvsyn kan se, hvor langt vindmølleindustrien er kommet teknologisk, og hvad det vil sige at elektrificere, siger Jan Hylleberg.

Det er længe siden, at der blev meldt alt udsolgt af stande på udstillingen. Danmark har den klart største pavillon, hvor intet mindre end 85 virksomheder udstiller.

Kronprinsen besøger en række danske og udenlandske virksomheder på konferencen. Det sker onsdag 26. april fra klokken 10.30 til 12.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594