23948sdkhjf

Dansk biogas-kæmpe i svensk samarbejde

Nature Energy har indgået "udviklingspartnerskab" med Nordion Energi

I Danmark driver de allerede 13 biogasanlæg og står bag cirka en tredjedel af landets biogasproduktion. De har også projekter i støbeskeen i Holland, Frankrig, USA og Canada. Nu skal et nyt partnerskab bringe Nature Energy i spil på det svenske marked.

Således har man netop indgået et såkaldt "udviklingspartnerskab" med Nordion Energi, der er transmissionssystemoperatør for det svenske gasnet og også ejer og driver også landets største gasdistributionsnet.

Det skriver Nature Energy i en pressemeddelelse.

"Partnerskabet sigter mod at udnytte mulighederne for, at biogasproduktionsanlæg potentielt kan tilsluttes nettet i Sverige inden 2030, med forbehold af fremtidige endelige investeringsbeslutninger fra begge partnere," lyder det.

Om Nature Energy og Nordion Energi

  • Nature Energys anlæg producerer typisk 20 mio. kubikmeter opgraderet biogas svarende til 0,2 TW
  • Nature Energy driver i dag 13 store biogasanlæg i Danmark og leverer ca. en tredjedel af biogassen i det danske gasnet. Virksomheden er på vej med flere anlæg i Danmark og vil i de kommende år begynde at bygge biogasanlæg i resten af Europa samt i USA og Canada.
  • Nordion Energi har specialiseret sig i energiinfrastruktur, og er TSO (transmissionssystemoperatør) for det svenske gasnet og ejer og driver også landets største gasdistributionsnet samt elnetdrift.
  • I det sydvestlige Sverige, hvor Nordion opererer, udgør gas omkring 20 procent af energimixet. For mange industrier er gas et nødvendigt input i produktionen.
  • En stor del af biogassen transporteres allerede i det svenske gasnet. Andelen udgør 37,5 procent og er støt stigende.
  • Nordion Energi udvikler også infrastruktur til flydende biogas, brint og CCS

Nature Energy

Administrerende direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund, ser stort potentiale i samarbejdet.

- Sverige har et veludviklet gasnet, som hele tiden udbygges. Samtidig er der masser af biomasser til rådighed for vores store anlæg, og når vi kan sende den opgraderede biogas på på gasnettet, ser vi et spændende potentiale for fremtidige investeringer. Vi ser frem til at undersøge dette potentiale yderligere i samarbejde med Nordion Energi, siger han.

Også hos Nordion Energi, er der glæde over partnerskabet.

- Biogas spiller allerede en vigtig rolle i den grønne omstilling af energisystemet. Og for mange virksomheder er adgangen til biogas afgørende for, at de kan omstille deres produktion. Med vores fokuserede indsats for at få storskalaproduktion af biogas koblet til vores gasnet, kan vi tilbyde en stabil og bæredygtig forsyning af biogas til de kunder, der har brug for det,

I dag udgør biogas 37,5 procent af gassen i det vest-svenske gasnet og andelen øges fortsat, skriver Nature Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062