23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme ikke enig i vurdering af ja-tak-ordning

Energistyrelsen offentliggjorde i går Kammeradvokatens vurdering af den automatiske ja-tak-ordning til fjernvarme. Ordningen indebærer, at bygningsejere automatisk bliver tilmeldt fjernvarme, medmindre de takker nej tak inden en nærmere angivet frist.

- Kammeradvokaten konkluderer, at en automatisk ja-tak-ordning, uagtet indførelse af en national lovhjemmel, ikke vil kunne udformes i overensstemmelse med EU-retten og reglerne om det frie marked. Vurderingen rejser endvidere spørgsmål om, hvorvidt ordningen vil være i overensstemmelse med reglerne i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven, lød konklusionen af den nedsatte taskforce

Dansk Fjernvarme er dog ikke helt enig i Kammeradvokatens vurdering

Det fremgår af en kommentar på organisationens hjemmeside. 

Her henviser man til, at vurderingen står i kontrast til en vurdering af ordningen foretaget af jurist i konkurrence- og EU-ret Henrik Saugmandsgaard Øe, der er partner i Gorrissen Federspiel. Han vurderer at både den omtalte ja-tak-ordning vil kunne gennemføres og samtidig ikke være i strid med EUs regler om fri bevægelighed og at det ligeledes vil være foreneligt med forbrugerrettighedsdirektivet. 

Hos Dansk Fjernvarme undrer chefkonsulent Michael Fibiger sig over, at Energistyrelsen og Kammeradvokaten er nået til en anden konklusion. Ikke mindst fordi man ikke har bedt EU forholde sig til sagen. 

- Men når Kammeradvokaten så på bestilling fra Energistyrelsen når frem til det samme, som allerede i forvejen var Energistyrelsen opfattelse, og der samtidig er en af landets fremmeste advokater på området, der når frem til den stik modsatte konklusion, kunne det være en god ide faktisk af spørge EU. Det gjorde man tilbage i 2015, hvor der ikke var indvendinger mod den daværende danske ordning om tilslutningspligt, siger Michael Fibiger.

Han mener, at en automatisk ja-tak-ordning kan sætte tempo på både udfasningen af naturgas og skabe sikkerhed for investeringer i fjernvarmenettet. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11