23948sdkhjf

Siemens Gamesa sælger tårnproducent

Vindmølleproducent Siemens Gamesa har solgt spanske Windar til investeringsselskabet Bridgepoint. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Siemens Gamesa ejede 32 procent af Windar, mens de resterende 68 procent var ejet af Grupo Daniel Alonso.

Windar er specialiseret i store konstruktioner til vindmølleindustrien, især tårne, men også overgangsstykker og monopæle til offshore-brug. Virksomheden har hovedsæde i Asturien i det nordlige Spanien, men har også fabrikker Indien, Brasilien og Mexico. I alt har virksomheden cirka 1.500 ansatte.

Orlando Alonso fortsætter som CEO hos Windar og fastholder også en mindre aktiepost i selskabet.

- Salget af Siemens Gamesas andel i Windar er en naturlig beslutning for os som en del af vores strategi om at fokusere på vores kerneforretning: vindmølledesign, produktion inklusive vinger, installation og vedligehold, siger Jochen Eickholt, CEO hos Siemens Gamesa.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578