EUDP smider millioner efter 3D-printede vindmølletårne og grønt flybrændstof
I foråret 2023 modtog EUDP 71 ansøgninger om tilskud til nye energiprojekter. Sammenlagt blev der søgt projekter for 762 mio. kr. Nu har EUDP's bestyrelsen altså givet 24 projekter tilsagn om støtte for i alt 213 mio. kr., heraf er 10 af projekterne IEA-projekter.
- Jeg er det, man kalder teknologipositiv - og derfor er jeg glad for, at der nu er nye midler på vej fra EUDP til 24 spændende energiteknologiprojekter. Nogle ser nærmere på energieffektiv induktionsteknologi, andre på 3D-printede vindmølletårne. Fælles for projekterne er, at de både er med til at fremme teknologiudviklingen inden for den grønne omstilling og med til at skabe nye muligheder for danske virksomheder, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
EUDP støtter projekter af forskellig størrelse og karakter, og de projekter, der nu igangsættes med støtte fra EUDP spænder også bredt.
- Vi har i EUDP's bestyrelse igen valgt at satse bredt på forskellige teknologier og projekter af forskellig størrelsesorden, som vi mener på hver sin måde vil kunne gøre en positiv forskel for klima, vækst og beskæftigelse. Vi ser frem til at følge de perspektivrige projekter, når de udfolder sig de kommende år, siger Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP's bestyrelse.
Blandt modtagerne af EUDP-millionerne finder man projektet "Extra-large 3D printed wind turbine towers produced on site on demand", hvor parterne vil nå nye højder med 3D-printede vindmølletårne. I projektet "FrontFuel" vil deltagerne demonstrere en ny, effektiv værdikæde til produktion af bæredygtigt flybrændstof baseret på CO2 og vedvarende energi. Sidst men ikke mindst vil virksomhederne i projektet "Udvikling og demonstration af fremtidens energieffektive induktionsteknologi" forbedre induktionskogeplader og dermed energioptimere danskernes madlavning.
Blot for at nævne nogle få af de 14 projekter, der er blevet begunstiget i denne EUDP-omgang.
3D-printede vindmølletårne
I et tidligere EUDP-støttet projekt med COBOD International i spidsen har 3D-bygningsprint vist sig at have potentialet til at åbne for den næste generation af tårne til landvind.
Nu vil virksomeden sammen med en række projektpartnere påvise, at 3D-bygningsprint kan bruges til at fremstille endnu højere vindmølletårne på mellem 140-200 meter og en basisdiametre på op til 20 meter.
Det er ikke med nuværende teknologier muligt at producere vindmølletårne af denne størrelse, og de 3D-printede tårne vil således bane vej for de hidtil største vindmøller i verden.
- Højden på et vindmølletårn har afgørende indflydelse på produktionen fra møllen og på størrelsen af de turbiner, som tårnet kan bruges til. Alle involverede parter i den grønne forsyningskæde vil gerne øge produktionen fra vindmøllerne, men det kræver højere tårne. Hidtil har højden på traditionelle tårne til landvind haft begrænsninger, blandt andet på grund af logistiske forhindringer i forbindelse med transport. Der er derfor behov for nye løsninger. Med 3D-print af tårnene på stedet kan vi både øge højden samt optimere designet, hvorved vi ikke bare sparer materialer, men også øger produktionen betydeligt. Vindmøllen bliver således både relativt billigere og mere værdigenererende, mens der samtidig vil blive udledt mindre CO2 i forbindelse med opsætningen, fortæller Henrik Lund-Nielsen, COBOD International A/S.
Projektet har fået tilsagn om tilskud fra EUDP på 30,50 mio. kr. til udviklingen af de rekordhøje 3D-printede vindmølletårne. Udover COBOD International A/S, der er specialister inden for 3D-print, deltager også byggematerialeproducenten Holcim Innovation Center, Rambøll, DTU Construct og Per Aarsleff A/S.
Grønt flybrændstof
Flyrejser er en af de helt store klimasyndere. Der er således et stort behov for udvikling af bæredygtigt flybrændstof - også kaldet SAF (Sustainable Aviation Fuel).
Nuværende løsninger til grønne flyrejser er dog udfordrede af umodne teknologier, lav effektivitet og høje omkostninger forbundet hermed, og der er således behov for nye grønne løsninger, der kan omstille den energitunge flytrafik.
Det er netop den problematik, FrontFuel-projektet vil være med til at tackle. Her vil man nemlig demonstrere en ny, effektiv værdikæde til produktion af bæredygtigt flybrændstof baseret på CO2 og vedvarende energi.
- Vi vil i projektet etablere den integrerede proceskonstellation, der bliver det første af sin slags. Her er det planen, at vi vil kombinere vores elektrolyseteknologi til fremstilling af brint med vores elektrificerede reaktor, der konverterer brint og CO2 til en syntesegas. Syntesegassen omdannes herefter til syntetisk råolie - og endeligt til flybrændstof. På den måde forventer vi, at FrontFuel-projektet effektivt vil kunne udnytte el fra vedvarende energikilder til konvertering af CO2 og vand til SAF, fortæller Peter Mølgaard Mortensen, Topsoe.
FrontFuel har fået tilsagn om tilskud fra EUDP på 26,88 mio. kr.
Projektet ledes af Topsoe, der er en globale leder inden for klimateknologi. Topsoe ledsages i projektet af Aarhus Universitet, som skal huse demonstrationsanlægget på deres facilitet i Foulum, og som desuden bidrager med stor ekspertise inden for blandt andet power-to-gas-teknologi. Herudover deltager også den internationale virksomhed Sasol, der er en af verdens førende virksomheder inden for Fischer-Tropsch-teknologi og syntetisk råolie.
Energieffektiv madlavning
I projektet "Udvikling og demonstration af fremtidens energieffektive induktionsteknologi" vil den lille danske iværksættervirksomhed Ztove forbedre induktionskogeplader og dermed energioptimere danskernes madlavning.
Ztove tilbyder i dag induktionskomfurer og kogegrej med temperaturstyring og automatiske madlavningsprogrammer, som muliggør mere energieffektiv madlavning. I EUDP-projektet vil virksomheden forbedre energieffektiviteten i induktionsteknologien yderligere ved at ændre sammensætningen af effektelektronikken i kogepladen.
- Målsætningen er at reducere effekttabet og varmeudviklingen. På den måde kan vi også mindske behovet for køling med blæser, hvilket betyder, at både elforbrug og støj fra kogepladen minimeres. Forventningen er at reducere effekttabet i elektronikken med op til 60-70 % i forhold til eksisterende induktionsteknologi. Det forventes, at teknologien efterfølgende opnår en udbredelse i Danmark på 1-5 %, hvilket vil betyde en årlig besparelse på 24-120 MWh ved danskernes madlavning - det svarer til ca. 5-27 almindelige husholdningers samlede årlige elforbrug, siger projektleder Visti Andreasen, Ztove.
Ztove har fået tilsagn om tilskud på 1,09 mio. kr. til projektet.
