23948sdkhjf

Kommune vil tage godt imod to solcelleparker: Kan levere strøm til 120.000 husstande

Politikerne i Kolding Kommune er for alvor ved at sætte skub i arbejdet med VE-projekter.

Der er hidtil udviklet lokalplaner for to store solcelleparker i Viuf og Vamdrup. Og der er taget politisk stilling til at påbegynde lokalplanarbejde for yderligere fire solcelleparker.

To af disse projekter har fået løfte om, at de vil blive realitetsbehandlet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Amplio Denmark ApS er projektudvikler på en park på 1,5 millioner kvadratmeter syd for Hjarup, og Better Energy arbejder med et samlet areal på 5.120.000 kvadratmeter ved Horskær og Andst på begge sider af kommunegrænsen til Vejen, hvoraf de 1.620.000 kvadratmeter ligger i Kolding Kommune.

De to parker vil kunne producere strøm til 120.000 husstande.

Borgerne i de to områder er foreløbig positive over at skulle være naboer til de store solcelleparker.

- Vi oplever, at vi som politikere har fået sendt et meget kraftigt signal om, hvad det er, projektudviklerne skal give tilbage til lokalområderne - altså dem, som skal leve med generne. Det gør, at projekterne er blevet meget skarpere, før de lander på vores bord, siger Jakob Ville (V), formand for plan- og teknikudvalget til JydskeVestkysten.

Der er blandt andet tale om økonomiske kompensationer og etablering af sammenhængende stier i områderne.

Lokalplanforslagene for de to solcelleparker kommer i offentlig høring i otte uger, når de engang er færdige. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079