23948sdkhjf

European Energy sælger stor bid af Kassø-anlæg

Det japanske handels- og investeringsselskab Mitsui & Co., Ltd (Mitsui) vil købe 49 procent af det 304 MW store solcelleanlæg ved Kassø og det tilknyttede e-metanolanlæg fra European Energy.

European Energy etablerer dermed et partnerskab med en erfaren, global partner inden for vedvarende energi- og metanolproduktion. 

- Ved at samarbejde med en central global aktør som Mitsui, der allerede har et betydeligt fodaftryk i metanolsektoren, drager vi fordel af deres omfattende erfaring. Underskrivelsen af denne aftale er et bevis på, at vores strategi virker, og vi ser frem til at gøre produktion af e-metanol i stor skala til en realitet, siger Knud Erik Andersen, CEO hos European Energy. 

Anlæggets produktion af e-metanol er et bidrag til at dekarbonisere den tunge transportsektor og erstatte metanol i plastproduktion med et alternativ med lavere CO2-indhold.

Som tidligere annonceret er A.P. Møller - Mærsk, Lego Koncernen og Novo Nordisk allerede ombord som aftagere af e-metanol, og leveringen af 42.000 e-metanol om året er planlagt til at begynde i 2024.

E-metanolanlægget vil få strøm fra den tilknyttede solcellepark og forbundet til det danske transmissionsnet, som vil hjælpe med at balancere det. Desuden vil overskudsvarmen fra brintproduktionen blive brugt til fjernvarme og levere varme til mere end 2.000 husstande i området.

De danske myndigheder og EU skal godkende transaktionen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: PtX e-metanol
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.584