23948sdkhjf

Høje Taastrup Fjernvarme finder erstatning for Birnbaum

Høje Taastrup Fjernvarme har fundet sin nye direktør og erstatningen for Astrid Birnbaum, der efter syv år på posten går på pension. 

Den nye direktør kommer fra en stilling som distributionschef i VEKS, og før det har han i en lang årrække arbejdet som chef og direktør i forsyningsselskabet Fors A/S.

Der er tale om 56-årige Thomas Hopp. 

- Vi har i bestyrelsen haft et ønske om at finde en person, der kan fortsætte arbejdet i vores fjernvarmeselskab med at udvikle nye løsninger og udbrede fjernvarmen. Det er vigtigt for bestyrelsen, da vi ønsker, at selskabet fortsat skal spille en væsentlig rolle i omstillingen til grøn varmeforsyning. Vi er i bestyrelsen enige om, at Thomas kan videreudvikle selskabet til gavn for den grønne omstilling og alle vores kunder, siger bestyrelsesformand Nils Olen.

Glæder sig

Thomas Hopp er jurist af uddannelse og har tidligere arbejdet i Energistyrelsen, Københavns Energi (HOFOR), Holbæk Forsyning, Fors og senest i VEKS med udbygningen af fjernvarme i Køge og Tranegilde.

- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for en ambitiøs virksomhed, hvor der er plads og vilje til at tænke nyt. Udfasningen af gas- og olieopvarmning er en afgørende og vigtig samfundsopgave, som Høje Taastrup Fjernvarme fortsat skal være med til at løfte, siger Thomas Hopp.

Thomas Hopp tiltræder stillingen 1. februar 2024.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078