Debat: Bæredygtighed kan stadigvæk godt betale sig
Dette indlæg er en skrevet af en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Så skete det.
I starten af april vedtog Europa-Parlamentet som forventet første del af Kommissionens Omnibus-forslag, der skal styrke konkurrenceevnen i Europa ved at reducere omfanget af den tvungne ESG-rapportering, som udrulles i disse år i forlængelse af EU’s CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive).
I første omgang er der tale om en såkaldt ‘Stop-the-clock’ beslutning, som betyder, at kravet om rapportering udskydes med to år, mens der arbejdes på at forenkle såvel standarder som rapporteringsformat. Forventningen er, at antallet af målepunkter vil blive kraftigt reduceret, mens kravet om en årlig ESG-rapportering helt bortfalder for virksomheder med færre end 1000 ansatte.
Når man samtidig tager strømmen af bombastiske dekreter fra Trump-administrationen i betragtning, kan man godt spørge sig selv, om bæredygtighed nu er på vej til at blive en mindre vigtig faktor – selvfølgelig ikke for klimaet, miljøet, medarbejdertrivslen osv., men for virksomhedernes vilje til at indføre bæredygtige tiltag og evne til at drive og udvikle en konkurrencedygtig forretning?
Bæredygtighed, rapportering og konkurrenceevne er ikke uforenelige
Det er der dog ikke meget, som tyder på.
Når man kigger på de helt grundlæggende drivkræfter for at bevare fokus på bæredygtighed også ud fra rent forretningsmæssige hensyn – investorpleje, forbrugerefterspørgsel, risikostyring, procesoptimering, innovation osv. – så er der ikke umiddelbare tegn på, at de drivkræfter har aftaget i styrke.
I en rundspørge til 37 virksomheder, som Rambøll har fortaget sammen med Beierholm i lyset af Omnibus-forslaget, svarer 9 ud af 10 virksomheder da også, at de vil fortsætte med ESG-rapporteringen i en eller anden udstrækning.
Interessant er det samtidig, at 8 ud af 10 finder arbejdet med den dobbelte væsentlighedsanalyse værdifuldt, og at virksomhedens strategiske mål nu er den vigtigste drivkraft bag ESG-rapporteringen.
Det er synspunkter og erfaringer, som går igen, når jeg kontakter Christina Kjær og Tobias Nag for at spørge ind til, hvordan SMV’erne bør forholde sig til Omnibus, og hvordan bæredygtighedsrapportering og konkurrenceevne ikke nødvendigvis er uforenelige størrelser, måske snarere tværtimod.
Som henholdsvis forskningschef hos Erhvervslivets Tænketank og manager ved Center for Strategisk CSRD har de begge tæt kontakt med virksomheder i alle størrelser, som de rådgiver om bæredygtighed og ESG-rapportering.
CSRD - et fælles sprog for bæredygtighed
- Jeg tror, det er vigtigt at få slået fast, at Omnibus ikke betyder, at SMV’erne ikke længere får behov for ESG-rapportering. Selv om de ikke længere tvinges af lovgivningen, er det mit bud, at de fleste bliver nødt til det alligevel i et eller andet omfang, fordi den type oplysninger fortsat efterspørges af deres samarbejdspartnere, investorer og kunder, siger Tobias Nag og fortsætter:
- Er de underleverandør til en virksomhed med over 1000 ansatte, vil de helt sikkert blive mødt med en forventning om ikke alene at kunne levere informationerne – men også i det rette format. En gevinst ved CSRD, som ofte er lidt underbelyst, er jo, at vi har fået et fælles sprog, som vi kan bruge, når vi skal udveksle informationer om bæredygtighed – både internt i virksomhederne, på langs af værdikæderne og i leverandørnetværkene. Det har faktisk stor nytteværdi, hører vi fra mange virksomheder, siger han.
Færre målepunkter, bedre fokus
Meget taler for, at behovet for ESG-rapportering hos SMV’erne reelt vil fortsætte, nu blot drevet af efterspørgsel frem for lovgivning. Mange vil med fordel kunne bruge den såkaldte VSME-model for frivillig ESG-rapportering for SMV’ere, som kommissionen er vej med.
Der er lagt op til, at den fokuserer på de samme temaer og KPI’er, som den store og oprindelige udgave af CSRD – blot i en mere kondenseret udgave, og forhåbentlig vil det medvirke til, at bæredygtighedsarbejdet bliver bedre integreret i selve forretningsmodellen i mange virksomheder, forklarer Christina Kjær:
- CSRD har været udskældt som en bureaukratiske complianceøvelse og for at mangle klart fokus. Men med den forventede reducerede udgave af CSRD og med VSME-modellen forventes der et skarpere fokus på de datapunkter, som rent faktisk skaber en effekt. Det, tror jeg, vil have en meget positiv effekt. Ikke kun fordi, det vil bane vej for en højere kvalitet i det, der måles på og efterspørges, men især fordi det kan medvirke til, at bæredygtighedsindsatsen bliver bedre integreret og forankret i forretningsmodellen i den enkelte virksomhed – og det er der brug for mange steder, fastslår hun.
En motor for forretningen
Når den lovpligtige ESG-rapportering bortfalder, forsvinder også den obligatoriske øvelse med at udarbejde den dobbelte væsentlighedsanalyse, som mange virksomheder har bokset med – spørgsmålet om, hvordan man bedst får identificeret de relevante målepunkter at vurdere sin bæredygtighedsindsats ud fra. Men det er netop denne øvelse, virksomhederne siger er værdiskabende for dem, lyder det fra Christina Kjær.
- Den dobbelte væsentlighedsanalyse er et godt værktøj, som – brugt rigtigt – kan fungere som en motor for forretningsudviklingen i mange virksomheder. Jeg hører fra mange virksomheder, at de virkelig får værdifuld ny viden ud af at arbejde med analysen. De lærer deres virksomhed og forretningsmodel at kende på nye måder og fra nye vikler, så de både får afdækket svagheder og opdaget nye muligheder, siger hun.
- Det er en type viden og nogle erkendelser, som også er relevante for virksomhedernes bestyrelser. En af udfordringerne ved ESG-rapporteringen hidtil har været, at der har manglet en klar kobling fra ESG-arbejdet i bunden og bredden af mange virksomheder og helt op til toppen i bestyrelserne.
- Når bæredygtighedsindsatsen forankres på bestyrelsesniveau, kan den få strategisk betydning. Høj datakvalitet på udvalgte indsatsområder - altså få målepunkter - kan give mere substans bag bæredygtighedsindsatsen. Det, tror jeg, bliver vejen frem de kommende år, siger Christina Kjær.
