23948sdkhjf

Minkfarm får Nordens største solcelleanlæg

Bukholt Mink ApS i Ringkøbing er netop ved at få opført et solcelleanlæg, som kommer til at brede sig over 5 km tagareal på minkhusene.
I disse dage monteres der vedvarende energi over minkenes bure hos Bukholt Mink ApS – nemlig solceller. Solcelleanlægget på 1,2 MW bliver Nordens største anlæg til dato. Det svarer til 300 villaanlæg på 4 kWp.

Bukholt Mink ApS ejes af Carsten og Jens Bukholt. Brødrene har to minkfarme, og den, hvorpå der monteres solceller ligger i Ringkøbing. Solcelleanlægget kommer til at strække sig over 5 km tagareal. Samlet fylder de 5000 solcellepaneler ca. 8000 m2.

Kom under den gamle ordning
Anlægget bliver opført af det kundeejede energiselskab OK.

- Minktagene passer perfekt til solceller, og der skal kun lidt ekstra forstærkning til for at sikre, at tagene kan holde, fortæller projektsalgschef hos OK, Flemming Mæhlisen og fortsætter:

- Det tager cirka tre måneder at opføre anlægget, og vi startede i midten af juni, så vi forventer, at det er klar til at producere strøm fra midten af september.

Med en årlig produktion på cirka 1.200.000 kWh kan minkfarmen garantere en god portion miljørigtig strøm, som ikke kun bliver til gavn for dem selv, men som også kommer videre ud til de danske hjem.

- Vi var heldige at komme med under den gamle ordning. Økonomi og miljø går hånd i hånd, og for os er det en attraktiv aftale. Men det var naturligvis også et ønske om at være mere grønne, og med vores store tagareal var det mest naturligt at gå efter et solcelleanlæg, som jo blot tager den plads, som alligevel findes, fortæller Carsten Bukholt.

Tilbagebetalingstiden for anlægget er ca. ni år.

Udfordringer på solcellemarkedet
OK har tidligere opført store anlæg, bl.a på Skive kaserne, hvor også et stort tagareal er dækket af solpaneler. Det stod færdig i december 2012.

- Med lovændringerne de sidste par år, har det selvfølgelig ikke været et nemt marked at agere i, fortæller markedschef hos OK, Klaus Kjær.

- Men vi mener stadig, at det er attraktivt at installere solceller – især hvis man kan tilbagebetale sit anlæg på under 10 år, siger han.
Læs mere om: OK
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109