23948sdkhjf

Kort bekendtskab: Gastech Energi skifter direktøren ud efter få måneder

Ny kvinde i spidsen for Gastech Energi. 

Sådan lød det fra virksomheden i marts 2024. Nu her næsten fire måneder senere har virksomheden sagt farvel til selvsamme kvinde. 

"Vores administrerende direktør, Henriette Brune, har valgt at forlade virksomheden", skriver Gastech Energi i en pressemeddelelse. 

Henriette kom til Gastech Energi fra en stilling  som country manager i Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark, men nu er hun altså fortid hos gasfyr-specialisten. Hun overtog i marts direktørstillingen efter Casper Ejland, der tiltrådte stillingen som CEO i marts 2021.

"Vi takker Henriette for hendes engagement og bidrag til vores virksomhed og ønsker hende alt det bedste i fremtiden", skriver virksomheden videre i pressemeddelelsen.

Hvad årsagen er til det hurtige farvel oplyses ikke. 

Midlertidig løsning

Indtil der er fundet en permanent efterfølger, vil HR-chef, Ulf Ibsgaard Wernberg-Møller, træde ind som midlertidig administrerende direktør. 

Ulf vil arbejde tæt sammen med servicechef, Torben Hadberg, fokusere på den daglige drift.

Gastech-Energi har eksisteret på markedet siden 1992 og har fra starten reddet på det første kapitel af den grønne omstilling i Danmark og udskiftet tusindvis af oliefyr med gasfyr. Nu er virksomheden klar til næste kapital nemlig udskiftningen af gasfyr med varmepumper.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095