Toftlund Fjernvarme investerer 32 millioner i solvarme
Der er i øjeblikket ved at blive installeret 11.000 kvadratmeter solpaneler ved Toftlund.
I projektbeskrivelsen står der, at solvarmeanlægget vil kunne erstatte cirka 5.467 MWh om året fra gasmotor og naturgaskedler. Prisen for investeringen er 32 millioner kroner, og den indeholder solpaneler, teknikhus, opgradering af motoranlægget og ny akkumuleringstank.
Hvis projektet fungerer efter hensigten, så er det muligt at udvide anlægget til 30.000 kvadratmeter solpaneler, skriver jv.dk.