23948sdkhjf

Milliarder på vej til Dong

Den amerikanske bank Goldman Sachs og en række danske pensionsselskaber er angiveligt parat til at skyde 8 mia. kr. i energiselskabet.
Som et led i Dong’s turnaround satser man på at få en kapitalindsprøjtning. Den skulle ifølge Børsen være lige på trapperne.

Det danske energiselskab og hovedaktionæren, den danske stat, forhandler i disse dage med en gruppe investorer. Gruppen indbefatter Goldman Sachs og de danske pensionsselskaber ATP og PFA. Sammen skulle de være villige til at købe Dong-aktier til en samlet værdi af 8 mia. kr.

Ifølge avisen vil det give en ejerandel i Dong på ca. 20 procent, og det bliver formentlig Goldman Sachs, der skal smide den største del af pengene på bordet.

Ingen af de mulige investorer har ønsket at kommentere sagen, og også hos Dong er man særdeles fåmælt med udtalelserne.

- Som tidligere udmeldt er det vores mål at rejse yderligere egenkapital på minimum 6-8 mia. kr. Det er fortsat vores forventning at kunne konkludere på denne proces inden udgangen af året, siger kommunikationsdirektør Karsten Anker Pedersen til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12