23948sdkhjf

Silo-dødsulykke: Arbejdstilsynet giver påbud til firma

Tre udenlandske arbejdere omkom, da de var ved at udvide en silo på et biogasanlæg på Fyn. Nu skal der rettes op på sikkerheden

Det belgiske firma Bio Dynamics har fået et påbud af Arbejdstilsynet, efter at tre arbejdere døde i en voldsomme arbejdsulykke tirsdag 26. november på et biogasanlæg i Flemløse nær Glamsbjerg på Fyn.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

I forbindelse med arbejdsulykken døde to rumænske arbejdere på henholdsvis 20 og 25 år samt en 53-årig belgier. Derudover kom seks andre arbejdere til skade, efter at taget på en silo i biogasanlægget styrtede sammen.

Det belgiske firma skal straks rette op på sikkerheden, fremgår det af Arbejdstilsynets påbud til virksomheden fra 29. november.

”I har fået strakspåbud om at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomhedens beskæftigede mod den sikkerhedsrisiko, som følger af støbeformens midlertidige ustabilitet i forbindelse med støbning af siloens tag", skriver Arbejdstilsynet og fortsætter:

”Det har I, fordi vi konstaterede følgende: Støbeformen kollapser i forbindelse med støbning af siloens tag, hvorved taget og de beskæftigede falder 25 meter ned.”

Fagbladet 3F har i flere dage forgæves forsøgt at få kommentarer fra det belgiske firma Bio Dynamics.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062