23948sdkhjf

Tidlig julegave til Vestas

Vindmølleproducenten har landet en ordre på 350 MW med potentiale på yderligere 636 MW.
Køber er amerikanske Enel Green Power North America Inc., og ordren består af 75 stk. V100-2.0 MW-møller, som skal installeres i Origin-vindmølleparken i Oklahoma. Levering skal efter planen ske i midten af 2014.

Derudover har Vestas underskrevet en aftale om yderligere 836 MW, hvoraf de 200 MW allerede er en fast og ubetinget aftale.

- Vi er taknemmelige for igen at kunne arbejde med en stor, global virksomhed som Enel, der har en dokumenteret resultatliste af succesfulde vindenergi-projekter i dette land, siger Chris Brown, president for Vestas’ salgs- og servicedivision i USA og Canada.

Vinger, naceller og tårne skal produceres på Vestas’ fabrikker i Colorado, og for at kunne levere ansætter vindmølleproducenten nu yderligere medarbejdere på de tre fabrikker.

Udover den lukrative amerikanske ordre har Vestas også landet en ordre på 51 MW til franske JP Energie Environment. Ordren består af 17 stk. V112-3.0 MW-vindmøller, som skal leveres i første kvartal af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235