23948sdkhjf

Dong klar med ny bestyrelsesformand

Dong Energy bekræfter nu, at tidligere Maersk Oil-direktør Thomas Thune Andersen bliver energiselskabets nye bestyrelsesformand.
Ny mand i spidsen for bestyrelsen i Dong Energy bliver den 58-årige Thomas Thune Andersen, der blandt andet har en fortid som direktør i Maersk Oil. Den nye bestyrelsesformand har desuden mange års erfaring fra energisektoren og sidder i dag i bestyrelsen i en række internationale virksomheder, der beskæftiger sig med energi, logistik og distribution.

Han er blandt andet formand for bestyrelsen for Lloyd’s Register Group, næstformand i VKR Holding A/S og medlem af bestyrelsen for Scottish & Southern Energy (SSE), der er et førende energiselskab, som producerer og distribuerer elektricitet og naturgas til kunder i Storbritannien og Irland.

Fordi SSE og DONG Energy har et partnerskab inden for vindenergi, skal Thomas Thune Andersen udtræde af SSE's bestyrelse, før han kan vælges som formand for Dong Energy. Dette sker ved generalforsamlingen i SSE den 17. juli 2014. Thomas Thune Andersen vil hurtigst muligt herefter blive valgt som formand for bestyrelsen for Dong Energy på en ekstraordinær generalforsamling.

Ny næstformand og midlertidig bestyrelsesformand
Da Thomas Thune Andersen først tiltræder formandsposten efter en ekstraordinær generalforsamling, indstiller nomineringskomitéen i Dong Energy, at Benny D. Loft vælges til formand på den ordinære generalforsamling onsdag i denne uge. Han skal således varetage hvervet i den mellemliggende periode.

Nomineringskomitéen indstiller samtidigt, at Jørn Peter Jensen vælges som ny næstformand for Dong Energy.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.17