23948sdkhjf

Ville ikke have vindmøllevinger på Youtube

Fynske SSP Technology ville gerne gøre lidt reklame for deres arbejde med verdens længste vindmøllevinge. Samarbejdspartneren Samsung var dog uenig.
I Scotland har Samsung Heavy Industries rejst en prototype på sin 7 MW-vindmølle. Vingerne til den gigantiske vindmølle er leveret af danske SSP Technology.

Ifølge Fyens Stiftstidende blev hele montagen dækket af en fotograf, som var hyret af Samsung. Han indvilgede i at lave en 6-7 minutter lang video til SSP Technology og lægge den op på Youtube. Samsung mente dog ikke, at det var en god ide, og har derfor beordret videoen fjernet – en handling som vækker megen undren hos marketingkoordinator Martin Fischer hos SSP Technology.

- Måske vil Samsung ikke have filmen på Youtube, fordi det er et for pinligt medie for dem. Jeg ved det simpelthen ikke, siger han til Fyens Stiftstidende.

Tony Gorzkowski, der havde produceret videoen, siger til avisen, at Samsung bad ham om at fjerne videoen fra Youtube, og at han ikke kender grunden hertil.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/businessfyn/Moellevi...
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158