23948sdkhjf

Kraftig vækst hos H2 Logic

Brintvirksomheden har afsluttet 2013-regnskabet, som viser en omsætningsfremgang på 51 procent.
Dermed endte H2 Logics samlede omsætning på 47,7 kr. og samtidig blev bruttoresultatet forbedret med 70 procent til 29,5 mio. kr.

Resultatet før skat endte med et overskud på 0,27 mio. kr. hvilket stort set var identisk med plusset på 0,35 mio. kr. i 2012.

Rekordordre
Væksten er ifølge H2 Logic opnået gennem en betydelig øget eksport af H2Station brint tankstationer til forskellige europæiske lande, herunder det vigtige tyske marked. Den danske brint-virksomhed leverede omkring 40 procent af alle nye brint-tankstationer i Europa i 2013.

I løbet af 2013 er der desuden sikret yderligere ordrer på adskillige H2-stationer til levering i løbet af 2014, hvoraf én er den største ordre nogensinde for virksomheden. Det drejer sig om en H2Station til en stor tysk infrastrukturoperatør i Hamborg.

Resultatet for 2013 anses for værende acceptabelt, og kapitalbehov for planlagte aktiviteter i 2014 er sikret, hvor der forventes en fortsat vækst i omsætningen og et positivt resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079