23948sdkhjf

Vækst med vækst på hos Danske Commodoties

Rådgivning udi køb og salg på det stadig mere turbulente energimarked gør Danske Commodoties til en ren overskudsforretning. Virksomheden har i de seneste år vækstet voldsomt, og det er ikke slut endnu, lyder det fra direktøren.
Alene i 2013 kom der 70 procent flere kunder til. Omsætningen steg med 54 procent, og nu varsler direktør Torben Nordal Clausen fra Danske Commodities (DC) yderligere vækst, skriver Jyllandsposten.

Tre år på toppen
Jyllandsposten har netop udarbejdet en erhvervsanalyse for Region Midtjylland, hvor DC indtager tredjepladsen på listen over landsdelens 50 største virksomheder målt på omsætningen – en placering man også indtog i 2011 og 2012.

Ingen anden virksomhed har formået at holde sin placering i toppen af listen så længe. Og på spørgsmålet om der er mere vækst at hente, svarer direktør Torben Nordal Clausen.

- Det er der. Alt tyder på, at vi vil blive ved med at vokse, fordi vi er i et marked i hastig vækst og samtidig vinder markedsandele. Vækst i omsætningen er dog ikke et mål i sig selv, men et middel til at forbedre indtjeningen. Vi har allerede vist, at vi evner at vokse lønsomt. Vores bruttomargin har været stabil under de seneste års vækst, og målt i absolutte tal var vores indtjening i 2013 den højeste nogensinde.

I 2013 har DC fået 70 pct. flere kunder. Virksomhedens omsætning er øget 54 procent til 14,4 mia. kr. Antallet af medarbejdere er næsten fordoblet til 423, og resultatet før skat på 330 mio. kr. er det hidtil bedste. Virksomhedens handel med el steg i 2013 med 47 procent, mens omsætningen fra handel af gas og andre aktiviteter steg med 75 procent.

Fokus på nye medarbejdere - og vækst
Selvom Torben Nordal Clausen gerne ser mere vækst, så er fokus lige nu på, at få det mest optimale ud af de mange nye medarbejdere og et nyt it-system indkøbt i 2013.

Han understreger dog, at mens de nyansatte videreuddannes og sendes på kursus, og man arbejder på at udnytte virksomhedens ressourcer bedre, så vil man fortsætte med at vokse. Væksten afhænger dog i høj grad af EU-landenes mål om, at vedvarende energi skal dække en stadig støre del af det samlede energiforbrug.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065