23948sdkhjf

Gaia Solar åbner kontor i Dubai

Gaia Solar har siden 1996 leveret solcelleløsninger til det skandinaviske marked. Virksomheden påbegyndte i 2013 et samarbejde med Eksportrådet om salg ud over Europa og har nu åbnet kontor i Dubai.
Gaia Solar har produceret og leveret nøglefærdige solcelleløsninger til det skandinaviske marked siden 1996. Særligt virksomhedens danskproducerede løsninger til integration i bygningsfacader har haft succes på de skandinaviske markeder, og Gaia Solar har i noget tid haft et ønske om at afsætte disse løsninger til et større geografisk område.

I 2013 påbegyndte virksomheden derfor, i samarbejde med Eksportrådet, at afdække potentialet på internationale markeder.

Læs også: Gaia Solar vil sælge solceller i Sahara

Potentialet for bygningsintegrerede solcelleløsninger er blandt andet afhængigt af aktivitetsniveauet i byggebranchen. Dubai i UAE har en af de højeste vækstrater inden for nybyggeri samt store ambitioner inden for grønt byggeri og blev derfor det første eksportmarked virksomheden valgte at arbejde med.

Gaia Solar har i 15 måneder samarbejdet med udenrigsministeriet og det danske konsulat i UAE og i slutningen af august blev det første salgskontor åbnet i Dubai. Kontoret skal varetage salg af solcelleløsninger til Mellemøsten og Nordafrika. Stifteren af Gaia Solar A/S, Dennis Aarø, er i den forbindelse flyttet til Dubai, for at varetage opbygningen af det nye selskab.

Organisatorisk har virksomheden valgt at etablere et selvstændigt selskab i Dubai, GS Middle East DWC-LLC, der er et datterselskab af Gaia Solar Export ApS, som håndterer alle eksportordrer. Denne struktur er valgt, da det er lovpligtigt, at have en registreret lokal virksomhed, for at kunne drive forretning i Dubai.

Læs også: Gaia Solar kommer sikkert ud af 2013

Det danske selskab Gaia Solar A/S fortsætter således uændret sine skandinaviske aktiviteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078