Nyt om navne: Ny kundedirektør til Trefor
Mette Marie Ostenfeld er 1. september tiltrådt som ny kundedirektør i energikoncernen Trefor.

Mette Marie Ostenfeld kommer til Trefor efter mange år i TDC. Hun har stor ledelseserfaring på topniveau, primært indenfor produktudvikling samt kundeservice og drift.
Mette Marie Ostenfeld er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, og hun bor med sin mand og to store børn i Brabrand ved Aarhus. Fritiden bliver fyldt ud med sport, og hun nyder gerne fodboldkampe med favoritholdet Arsenal FC.