23948sdkhjf

Afklaring omkring PSO og solcellestøtte rykker nærmere

Regeringen er nu klar med en løsning på EU-striden om PSO-afgiften, som sikrer grøn støtte for 47 mia. kr. Dermed kan fastlåste solcelleejere nu se frem til at få den statsstøtte, de var stillet i udsigt.
Det skriver Berlingske Business.

I sommers kom meldingen fra EU-Kommissionen om, at man ikke mente at den danske PSO-afgift, som frem imod 2020 skal bidrage med 47,2 mia. kr. til grøn omstilling, var lovlig. En problematisk melding, fordi flere politiske aftaler og støtteordninger er bundet op på finansiering gennem PSOen. Heriblandt forsommerens energiaftale, der indeholdt en lempelse af PSO-afgiften, og ikke mindst overgangsordningen for solcellestøtte. Mange solcelleejere har således endnu ikke fået udbetalt den statsstøtte, som de lovmæssigt var stillet i udsigt, da de investerede i solcellerne.

Nu er regeringen imidlertid klar med en foreløbig løsning på PSO-problemet, som sikre PSO-afgiften i 2015 og 2016. En løsning der, hvis den godkendes af EU-Kommissionen, blandt andet vil sende de lovede støttesummer til de danske solcelleejer.

- Med denne løsning anses diskriminationen for håndteret for 2015 og 2016, hvormed de verserende statsstøttesager kan godkendes frem til udgangen af 2016, skriver regeringen således ifølge Berlingske Business i et notat.

Løsningen er dog som nævnt afhængig af en godkendelse fra EU-Kommissionen. Men ifølge notatet som, Berlingske er i besiddelse af, har regeringen været i tæt dialog med Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af løsningen, og flere kilder siger til avisen, at en EU-godkendelse af løsning er så godt som sikker.

Ifølge Berlinske Business mangler der dog stadig klarhed om en pulje, der indeholder lempelser til energitunge virksomheder.

Originalartikel: http://www.business.dk/green/milliardstr...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1