23948sdkhjf

Sydfyns Elforsyning sonderer terrænet for samarbejde

I øjeblikket undersøger Sydfyns Elforsyning (SEF) konsekvenser og muligheder ved at samle SEF, Svendborg Kraftvarme og Svendborg Vand & Affald.
Et samlet Energicenter Sydfyn der kan servicere kunderne inden for el, varme, vand og affald, er fremtiden, mener Sydfyns Elforsyning (SEF), der i øjeblikket sonderer terrænet for et samarbejde mellem Svendborg Kraftvarme, Svendborg Vand & Affald og SEF. Det skriver Fyens.dk.

- Vi har været igennem en større strategiproces, og i den nye bestyrelse opstod ønsket om at se på synergimulighederne i foråret. I forsyningsbranchen bliver vi hele tiden mødt med nye krav om effektivisering, og så kunne det være en god ide at stå sammen og samle for eksempel kundeservice-, it- og vagtfunktioner, siger administrerende direktør i SEF, Anders Banke.

SEF har netop præsenteret resultatet af en for-analyse af en eventuel sammenlægning for økonomiudvalget i Svendborg Kommune.

På mødet blev der nedsat en styregruppe, der skal undersøge mulighederne nærmere.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063