23948sdkhjf

Svinghjul til energilagring testes til søs

Innovationsfonden har investeret otte millioner i projekt, hvor et svinghjulssystem til energilagring skal afprøves.
Den nystartede teknologivirksomhed Wattsup Power skal sammen med Maersk Drilling og energiforskere fra Aalborg Universitet teste en erstatning for de store batterier, som i dag udgør nødsystemet, hvis de normale generatorer på et skib går ned. Princippet går ud på at lagre energi ved at lade et svinghjul snurre rundt i en lufttom indkapsling. Energien ophobes som acceleration af det roterende svinghjul, og den kan hurtigt frigøres igen ved deceleration af hjulet, når der er brug for nødstrøm, skriver AAU på sin hjemmeside.

Udfordringen i projektet bliver at videreudvikle teknologien til en kommerciel løsning, der lever op til skrappe krav om ydelse og sikkerhed til søs.

- Vores mål er at reducere energiforbruget med 20 procent og dokumentere, at vi kan levere den nye type energilagring til krævende maritime operationer. Vi starter med at fokusere på borerigge og store fartøjer, hvor brændstofbesparelsen vil være størst, fordi de har det største forbrug. Men markedet kan i fremtiden være alt fra fritidsbåde og lystyachter til færger og krydstogtskibe, siger direktør og stifter Martin Speiermann fra Wattsup Power.

Maersk Drilling flåde af borerigge og skibe vil blive benyttet i de konkrete afprøvninger.

Originalartikel


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.897