Tilfredsstillende år for (bio)gassen
Dansk Gasteknisk Center arbejder på at reducere omkostningerne og at sætte gassen på dagsordenen i forbindelse med den grønne omstilling.
- Vi er rigtig godt tilfredse med året - det har været meget tilfredsstillende - vi har formået at gennemføre flere aktiviteter samtidig med faldende omkostninger, fortæller hun til Energy Supply.
DGC's samlede omsætning steg 7 pct. og udgør nu 31,6 mio. kr. mod 29,6 mio. kr. i 2013. Årets resultat blev et overskud før skat på 1,8 mio. kr.,sammenlignet med et minus i 2013 på 1,7 mio. kr.
2014 har været præget af en lang række spændende opgaver.
- Vi har blandt andet arbejdet med den nye opgave at sætte gassystemet på dagsordenen i forbindelse med den grønne omstilling. Det har vi gjort gennem forskellige partnerskaber og samarbejder, hvor vi samtænker gas, el og varme i fremtidens energisystem. Det gør vi, fordi at vi med den store andel af vind vi får i energisystemet får behov for at kunne gemme energi - og det kan vi i gassystemet, fortæller Thea Larsen.
Og netop gasselskabernes rolle i fremtidens energisystem ligger Thea Larsen meget på sinde.
- Gasselskaberne i dag er i stigende grad optaget af opgradering af biogassen og af at tilsætte den gasnettet. Men vi er også begyndt at se på, hvad man ellers kan bruge gas til. Og her er transportsektoren et godt bud på fremtidens anvendelse af grønne gasser, siger hun.
Udover at slå et slag for gassektoren, så har DGC været travlt optaget af en række traditionelle opgaver og projekter, såsom analyseopgaver for de gasselskaber, der står bag DGC.
DGC er etableret i 1988 og ejes af HMN Naturgas (38,4 pct.) DONG Energy (36,0 pct.) Energinet.dk (15,6 pct.) NGF Nature Energy (6 pct.) og HOFOR (4 pct.)