23948sdkhjf

Clever indtager Sverige

Den danske elbiloperatør Clever åbner nu forretning i Sverige.
Det svenske energiselskab Öresundskraft og Clever har netop underskrevet kontrakt om at etablere Clever Sverige. Öresundskraft bliver hovedaktionær.

Næste skridt for Clever
Clevers adm. direktør Lars Bording ser partnerskabet med Öresundskraft som et naturligt næste skridt for virksomheden, der med fem års erfaring som operatør af både elbiler og opladning i Danmark nu er klar til at skalere forretningen op og overføre den til andre europæiske lande.

-Vi har længe haft ambitioner om at etablere os i andre lande. Nu har vi fundet en stærk partner i Öresundskraft og er klar til at udvide forretningen til Sverige med samme solide ejerskabsstruktur af energiselskaber som i Danmark, siger han.

En samlet løsning til elbiler
Clever Sverige kommer til at levere opladning til elbiler hjemme, på arbejdspladsen og hos virksomheder samt opbygge et ladenetværk af hurtiglade-stationer, der passer til alle elbiler præcis, som de har gjort i Danmark. Man er allerede i gang med at etablere 35 hurtiglade-stationer med 50 kW-opladning i Sverige, som åbner i forsommeren 2015.

- Clever er en af Europas førende operatører på markedet for ladeinfrastruktur til elbiler og har samarbejdsaftaler med de førende bilmærker herunder BMW, Nissan, Volkswagen, Renault og Tesla. Vi synes derfor, det var oplagt at gå Clever-vejen i Sverige, siger Anders Östlund, adm. direktør i Öresundskraft.

- Partnerskabet giver os adgang til Clevers brand og unikke ekspertise på dette område med veludviklede betalingsløsninger, fleksible administrative systemer og applikationer til opladning af elbiler. Det giver os mulighed for at tilbyde det svenske bilmarked samme arbejdsbetingelser og løsninger, som de har i Danmark, siger Anders Östlund.

Det er Öresundskrafts ambition, at flere ejere skal til på sigt. Öresundskraft er langt fremme i forhandlingerne med det svenske energiselskab Jämtkraft, der forventes at tilslutte sig ejerkredsen i Sverige.

Klare fordele for elbilsterne
Opladning og betalingssystem vil være det samme i Sverige og Danmark. Det gør det nemmere at tage elbilen over grænsen til Danmark eller omvendt. Ambitionen er, at det skal være det samme system i andre lande, hvor elbiloperatøren ønsker at udvide forretningen til.

Clever og Öresundskraft deltager også i et transnationalt projekt, der etablerer en europæisk elbillkorridor af hurtiglade-stationer gennem Europa. Projektet er støttet af EUs TEN-T-program.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109