23948sdkhjf

Dong vælger Vestas igen

MHI Vestas Offshore Winds V164-8,0 MW er blevet valgt som foretrukken vindmølle til Borkum Riffgrund 2.
Valget af MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør er resultatet af en udbudsrunde, som Dong Energy har gennemført.

- Ydeevnen af MHI Vestas Offshore Wind 8,0 MW-vindmøllen var en afgørende faktor for, at vi valgte denne vindmølle som den foretrukne til vores Borkum Riffgrund 2-udviklingsprojekt, siger Samuel Leupold, executive vice president for Dong Energy Wind Power.

- Jeg er meget tilfreds med, at MHI Vestas Offshore Wind har øget konkurrencen blandt mølleleverandørerne. Det er afgørende for, at industrien er på rette spor, og at Dong Energy kommer tættere på målet om at nedbringe prisen på energi fra havvind, tilføjer han.

Dong Energy forventer at underskrive en aftale med MHI Vestas Offshore Wind senere på året, men dette er betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om Borkum Riffgrund 2-projektet.

- Hvis vi beslutter at opføre Borkum Riffgrund 2, bliver det vores fjerde havmøllepark i Tyskland, hvilket understreger vores store engagement i markedet, siger Samuel Leupold.

Borkum Riffgrund 2 har en tildelt netkapacitet på 450 MW og ligger cirka 57 km ud for Tysklands nordvestlige kyst i Nordsøen og kan dække forbruget hos mere end 500.000 tyske husstande. Den ligger ved siden af den 312 MW store Borkum Riffgrund 1, hvor Dong Energy netop har installeret den 78. og sidste vindmølle. Denne havmøllepark vil være i fuld kommerciel drift senere på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.248