Folketingskandidater så på biogas
Landboforeningen Gefion og fagforbundet NNF havde lokale folketingskandidater med på rundtur i Solrød.
Bygherrerådgiver Kim Paamand fra det rådgivende ingeniørfirma fortæller politikerne om biogas-projektet. Foto/Peter Jarvad.
Både fra kommunen og landbruget lød budskabet til politikerne, at de rammevilkår, som fastlægges på Christiansborg, i en del tilfælde mere har været en hæmsko end en hjælp til at fremme løsningen.
Solrød Biogas er unikt i sin sammensætning af råmateriale. Hvor gylle er hovedingrediensen på de fleste danske biogasanlæg, vil råstofferne i Solrød være tang fra strandene i Køge Bugt, biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen samt gylle fra landbruget.
Udfordring gjort til en forretning
- Det her er et godt eksempel på en bæredygtig løsning, der kan skabe værdi uden for storbyerne, sagde Gefions formand, Torben Hansen, til de to folketingskandidater fra Venstre, Benedikte Skotte og Morten Dahlin, og de to folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne, Astrid Krag og Rasmus Horn Langhoff.
Landboformanden påpegede, hvordan Solrød Kommune har taget en udfordring – lugten af tang fra de lokale strande – og gjort den til en forretning.
Niels Hörup, borgmester og formand for Solrød Biogas, fortalte, at det hele begyndte med et opkald fra en borger, der klagede over lugten af tang fra Solrød Strand.
Samtidig dukkede idéen om et biogasanlæg op, hvor den lokale pektinvirksomhed, CPKelco, også kunne levere sit restprodukt, citrusskaller. Forskningscenter Foulum undersøgte – og bekræftede – potentialet i at blande tang, citrusskaller og gylle til biogas. Senere tilføjedes også eluat fra Chr. Hansen.
- Det er et projekt med mange gevinster. Vi fjerner kvælstof og fosfor fra Køge Bugt. Grundejerne slipper for tangen. CPKelco og Chr. Hansen kan komme af med deres restprodukter og sparer en masse transport. Den varme og den el, vi fremstiller, fortrænger fossile brændsler. Landbruget får et godt gødningsprodukt, der lugter mindre end gylle. Og vi skaber 15 faste arbejdspladser, når anlægget er i drift, sagde Niels Hörup.
God biogødning
Kommunen investerer op mod 100 mio. kr. i anlægget. Der er budgetteret med at sælge 9,1 mio. kubikmeter gas om året. I det tilfælde har anlægget en tilbagebetalingstid på ti år. Men borgmesteren tror, at gasproduktionen bliver endnu større. I energimæssig sammenhæng er det især CPKelcos restprodukter, der batter, mens blandingen af eluat, tang og gylle sørger for en velfungerende bakterieproces og gør anlæggets restprodukt homogent og særdeles anvendeligt som gødning.
- Vi har intet husholdningsaffald med her, og dermed slipper vi også for fremmedelementer i restproduktet. Kvalitetsmæssigt er det så godt, at Arlagården har sagt god for at bruge det, fortalte Niels Hörup.
Bregentved Gods skal aftage 40 procent af gødningen. Derudover har selskabet aftaler om afsætning af yderligere 25 procent til andre landbrug. Niels Hörup forventer, at de sidste 35 procent kan afsættes uden større problemer. Gødningsværdien svarer til 4,2 kg N, 0,51 kg P og 1,17 kg K pr. ton.
