23948sdkhjf

Østkraft afviser samarbejde med European Energy

Det lokale elselskab på Bornholm afviser at samarbejde med European Energy om vindmølleprojekt på solskinsøen. European Energy medgiver, at der ikke er tale om et formaliseret samarbejde.
I en pressemeddelelse udsendt tirsdag morgen skriver bestyrelsesformand Knud Andersen på vegne af Østkraft:

- Jeg vil gerne slå fast med 7 tommer søm, at der har på intet tidspunkt været et samarbejde mellem Østkraft og European Energy vedrørende opkøb af bornholmske ejendomme i forbindelse med opsætning af vindmøller på Bornholm, og han fortætter:

- Østkraft har ikke haft nogen form for dialog med European Energy om opsætning af vindmøller. Vi er ligeledes rigtige kede af, at vi bliver forbundet med de oplevelser, som nogle bornholmere jf. medierne har haft i forbindelse med et tilbud om opkøb af deres ejendomme.

Teknisk samarbejde
Hos European Energy medgiver CEO Knud Erik Andersen, at der ikke er tale om et formaliseret samarbejde.

- Det er ikke sådan, at vi sammen arbejder på et udviklingsprojekt med de samme investorer. Der er ikke et etableret samarbejde, men vi samarbejder med Østkraft om det tekniske og om eventuel nettilslutning, skulle vi komme så langt med projektet. Men sådan samarbejder man jo altid med elselskaber i lokalområdet, forklarer han.

Udover ovenstående har Knud Erik Pedersen ikke yderligere kommentarer til sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078