23948sdkhjf

163.510 smuglercigaretter blev til fjernvarme

I sidste uge fyrede Skat op under fjernvarmen på Amager Ressource Center med et ton smuglervarer.
På Skats facebook-profil i fredags kunne man læse at et ton smuglervarer om mandagen havde fundet vej til ovnene på Amager Ressource Center.

Nærmere betegnet blev 163.510 cigaretter, 93 kg vandpibetobak, 5 kg almindelig tobak og 142 liter spiritus omdannet til fjernvarme, hvilket er nok til at opvarme et parcelhus i 75 dage.

Hos Amager Ressource Center har man regnet på tingene og vurderet at brændværdien på smuglervarerne er 50 procent højere end et almindeligt ton affald.

- Normalt indeholder et ton affald 2,5-2,8 MWh, hvor vi på det eksisterende anlæg udnytter ca. 85 %, dvs. 2,1- 2,4 MWh. Jeg vil gætte på at nedenstående effekter har ca. 50 % højere brændværdi, så vi kan komme op på 3-4 MWh, altså en omsætning i området mellem en 500 kr. seddel og en 1000 kr. seddel, vurderer Jørgen Bøgil Johansen hos Amager Ressourcecenter.

Hvor ofte Skat slår vejen forbi for at brænde smuglervarer af vides ikke, men Skat brænder kun varerne af hvis man er usikker på deres oprindelse.

- Når vi brænder varerne af, og ikke sælger dem - fx på smuglerauktioner - er det fordi vi ikke ved, om der er tale om ægte varer. Og så kan vi ikke garantere for forbrugersikkerheden, skriver Skat på sin facebookside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097