23948sdkhjf

Solrød Fjernvarme ser muligheder i kombi-anlæg

Der er solvarme på vej hos Solrød Fjernvarme - og det kan blive en kombination af plane solfangere og parabol-solfangere. Samtidig lurer overskudsvarmen i kulissen.
Hos Solrød Fjernvarme har man siden april testet prototypen på et parabolsk solvarmesystem fra virksomheden Scandimir CSP. Og trods startvanskeligheder kører systemet rigtig godt, faktisk så godt at Solrød Fjernvarme så småt overvejer et kombinationsanlæg, når der skal etableres et solfangeranlæg i den lille by Havdrup.

- Vi har ikke taget stilling til typen af anlæg endnu, men vi overvejer en kombination af det parabolske solfangersystem og de plane solfangere, fortæller driftschef Kaj Holm Rasmussen og fortsætter:

- Testen af prototypen kører fint nu og vi fortsætter sæsonen ud. Så samler vi måldata og kigger på solindstrålingerne, før vi tager en beslutning.

Konverterer hele Havdrup
Beslutningen om, at der skal etableres et solfangeranlæg, har man taget for længst hos fjernvarmeselskabet. Man blot borgernes opbakning.

- Vi skal holde borgermøde her den tyvende oktober. Men der er en positiv stemning omkring. Man kan fornemmel at man gerne vil være energirigtige i Havdrup, fortæller Kaj Holm Rasmussen.

Solvarmeanlægget på 4.000 kvadratmeter skal i første omgang kun levere varme til et nybygger-område i Havdrup. De allerede eksisterende fjernvarmekunder i Havdrup får varme fra en kraftvarmemotor, som man på sigt forventer at udfase.

- Vi vil gerne konvertere hele Havdrup, men som det ser ud nu bliver det en proces i etaper. Først solvarmeanlægget, der skal levere varme til den nye del af byen og så senere hen en erstatning af kraftvarmemotoren, fortæller Kaj Holm Rasmussen.

Overskudsvarme
Ud over solvarme kigger Solrød Fjernvarme også på overskudsvarme, når der skal skrues ned for kraftvarmemotoren. Der ligger blandt andet en pektin-fabrik i Lille SKensved ikke langt fra Havdrup, der gerne leverer varmen til Havdrup.

Og prisen for hele konverteringen af Havdrup med solfangere og overskudsvarme?

- Hvis vi skal konvertere hele byen, så bliver det en investering på en 30 mio. kr., slutter Kaj Holm Rasmussen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094