23948sdkhjf

E.On smækker pengekassen i

Hvis ikke regeringen disker op nogle stabile og seriøse klima-ambitioner, så er det slut med energiselskabets investeringer i Danmark.
Hos energiselskabet E.On Danmark er der ingen slinger i valsen. Hvis regeringen ikke fastholder Danmarks høje klimaambitioner, ja så er der lukket for investeringskassen.

- Danmarks klimamål er det pejlemærke, vi foretager vores investeringer efter som en del af Danmarks grønne omstilling. Usikkerheden om målene skaber et usikkert investeringsklima for virksomheder som os. Og uden stabile klimamålsætninger, kan vi ikke forsvare flere investeringer i Danmarks grønne omstilling, siger E.On Danmarks adm. direktør Tore Harritshøj.

Energi-, Forsynings,- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt, har efter Venstres overtagelse af regeringsmagten meldt ud, at Venstre vil sænke Danmarks reduktionsmål på 40% CO2 i 2020 til 37 %.

Bør ikke være kampplads
E.ON Danmark har investeret massivt i Danmarks grønne omstilling, idet virksomheden er medvirkende til udbygningen af ladeinfrastrukturen til elbiler i hele Danmark, er midt i opførelsen af to store biogasanlæg og driver havvindmølleparken Rødsand II ved Rødby.

Regeringens slingrekurs har dog skabt usikkerhed om de investeringer E.On har foretaget i Danmark i de senere år.

- Det er helt afgørende for investeringsklimaet i Danmark, at den nuværende regering holder fast i de eksisterende klimamålsætninger. Danmarks klima- og energipolitik må ikke blive en politisk kampplads – det er den alt for vigtig til, siger Tore Harritshøj.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125