23948sdkhjf

Vordingborg Fjernvarme opgiver forhandlinger med E.On

For et år siden var man et pennestrøg fra en aftale om Vordingborg Forsynings køb af Lendemarke Fjernvarme af E.On. Nu melder formanden, at forhandlingerne er afbrudt.
Allerede for et år siden gik forhandlingerne om købet af Lendemarke Fjernvarme i gang, men en underskrift er det midlertid ikke blevet til, og nu melder Vordingborg Fjernvarme at forhandlingerne med E.On Danmark er afbrudt. Det skriver Sjællandske Medier.

- Forhandlingerne er gået helt i stå. E. On er ikke interesseret i at sælge til en pris, vi synes er rimelig, siger Thomas Christfort, formand hos Vordingborg Forsyning.

Vordingborg Forsyning er fortsat interesserede i at købe Lendemarke Fjernvarme og hos E.On Danmarks side bekræfter direktør Henrik Rasmussen at forhandlingerne endnu ikke har båret frugt men at en aftale stadig kan komme på tale.

Henrik Rasmussen understreger, at man i stedet for en salgsaftale parterne i mellem nu arbejder på at etablere et samarbejde, hvor både E.On Danmark og Vordingborg Forsyning kan levere fjernvarme i Lendemarke.

Thomas Christfort oplyser til avisen, at sidstnævnte ikke er forhandlinger han personligt har været inde over, men at han er bekendt med E.On Danmarks ønske om et samarbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083