Aalborg CSP i nyt samarbejde på plane solfangere
Aalborg CSP indgår samarbejde med en af verdens største producenter af plane solfangere.
Aalborg CSP vil, som direkte dansk forhandler, introducere det danske marked for GreenoneTecs enkelt- og dobbeltglaserede GK 3003 solfangere – klar til opstilling fra 2016. GreenoneTecs nye solfangere har for nyligt udvist stor ydeevne i en test af større plane solfangere på det internationale marked.
- Danmark er et foregangsland for grøn fjernvarme til lave priser og for at fortsætte den udvikling, er der behov for at vi hele tiden sikrer produkter på markedet med høj kvalitet og lave omkostninger, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør for Aalborg CSP.
GreenoneTec har i dag en årlig produktion på op mod 1.000.000 millioner kvadratmeter plane solfangere og leverer til 40 forskellige lande. Solfangerne produceres på virksomhedens semi-automatiserede fabrik i Klagenfurt, Østrig.