23948sdkhjf

- EUDP afgørende for, at vi er her i dag

Det vækker ærgelse i energibranchen at regeringen lægger op til at barbere EUDP-puljen ned fra 385 mio. kr. til 53 mio. kr.
Aalborg, Hobro, Skørping, Herning, Horsens, København, Lyngby, Aarhus… Den statslige EUDP-pulje skaber vækstvirksomheder over alt i Danmark, så det vækker ærgrelse i energibranchen, at V-regeringen nu lægger op til at barbere puljen ned fra 385 til knap 53 mio. kr. næste år. Det skriver Nyhedsbladet Dansk Energi.

- Støtten fra EUDP har været helt afgørende for, at vi er her i dag, siger adm. direktør Anders Korsgaard fra Serenergy, der producerer brændselscelleanlæg til køretøjer og i år eksporterer for 15-20 mio. kr.

Serenergy kigger ind i en fremtid, der efter meget at dømme bliver præget af kraftig vækst. Blot ni år gamle Serenergy forventer ifølge Anders Korsgaard at eksportere for 70 mio. kr. allerede næste år. Produkterne har en udpræget grøn profil, idet brændselscelleanlæggene erstatter dieseldrevne motorer og generatorer.

- Da vi for to år siden flyttede til Aalborg, var vi under 30 ansatte. Vi vokser med 30-40 procent om året og er nu over 50, og det kommer ikke til at stoppe med det. Vi står overfor en stærk ekspansiv vækst, siger Anders Korsgaard og påpeger, at væksten smitter af på en stribe underleverandører primært i Jylland.

EUDP gør en klar forskel
Mens Serenergy er ved at slå sit navn fast på eksportmarkederne, står EyeCular i Lyngby foran en afgørende fase.

- Lige nu bruger vi det meste af tiden til at kontakte potentielle kunder. Vi har fat i alle de store samt en række mindre energisystemleverandører i Europa. Listen tæller nu 48 mulige aftagere af vores produkter, siger adm. direktør Martin Spanggaard fra EyeCular.

Iværksætterfirmaet, der fremstiller komponenter til varmtvandsbeholdere, så de kan øge energieffektiviteten i gaskedler, solvarmeanlæg, biomassekedler og eldrevne vandvarmere, har fået støtte både fra Dansk Energis ELFORSK-pulje og EUDP.

- Var det ikke for EUDP, eksisterede vi formentlig ikke længere. EUDP gør en klar forskel i forhold til at fremme de danske eksportsucceser inden for energiteknologi, siger Martin Spanggaard, der mere end håber på, at EyeCular nu bliver en del af denne udvikling, der i 2014 resulterede i en eksport af udstyr for 74,4 mia. kr. Alene det første halvår 2015 har denne del af Danmarks eksport ligget på 39 mia. kr., hvilket er 3 mia. kr. mere end første halvår 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078