23948sdkhjf

Investor-bøvl forsinker massevis af solcelleanlæg

Solenergi Danmarks solcelleprojekter i 15 danske kommuner forsinkes nu grundet bøvl med investorerne. - Men de kommer op, lover den administrerende direktør.
Det stort anlagt solenergianlæg ved Hagesholm Gods på Sjælland udskydes til 2016 – det samme gør sig gældende for flere af Solenergi Danmarks projekter i 15 af landets kommuner.

- Det skyldes simpelthen de investorer, vi har haft indtil nu. De har ikke været gode nok. Nu har vi fået nogle nye mere professionelle investorer, fortæller Anders Ztorm, adm. direktør hos Solenergi Danmark.

Hvor mange solcelleanlæg, der forsinkes kan Anders Ztorm ikke lige sætte tal på, men han er brandærgerlig over udviklingen.

- Der er jo efterhånden ikke det store afkast i det. Vi forsøger bare at holde skindet på næsen, så de skal op, understreger han og tilføjer:

- Hvis bare vilkårene for os var de samme som for landvind og havvind, så kunne vi tjene bunker af penge.

Når et anlæg forsinkes som det er tilfældet med det i Hagesholm, så er det ikke bare et par måneder. Anders Ztorm forventer at tage første spadestik til anlægget efter høsten næste år.

- Vi skal lige have planlagt, hvordan vi gør det mest optimalt og når vejret er til det. Hvis der er sået på jordene, så er det en fordel at vente til efter høsten ellers skal vi betale erstatning for de afgrøder, der kunne have været på marken, siger Anders Ztorm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094